Akademisk medarbejder søges til hydrologi og næringsstoftransport i vandløb ved Århus Universitet

Profilbillede
dato

En stilling som akademisk medarbejder inden for områderne hydrologi og stoftransport af næringsstoffer i vandløb er ledig ved Institut for Ecoscience ved Århus Universitet.

Forventet periode
15. november 2024 til 31. maj 2027
 OpgaverInstitut for Ecoscience ved Århus Universitet er førende inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening af forvaltningen og genopretning af natur og miljø i akvatiske- og terrestriske økosystemer. I sektion for oplandsanalyse og miljøforvaltning arbejder vi især med forskning og rådgivning af Miljøministeriet inden for vandmiljø. Her er der fokus på hydrologi, næringsstoftab –og stofstrømme i vandløbsoplande. Vi arbejder i sektionen med modellering af hydrologi og næringsstoffer i oplande, overvågning af stoftransport og landbrugets påvirkning af næringsstofudvaskningen fra marker, udvikling af nye virkemidler til reduktion af næringsstoftab, restaurering af vådområder og organiske lavbundsjorde.

I regi af Fagdatacenter for ferskvand har sektionen ansvar for den årlige, landsdækkende beregning af kvælstof- og fosfortransport til kystvandene, samt udvikling og revision af faglige og tekniske retningslinjer for prøveudtagning og analyse af næringsstoffer i vand. I fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer indsamles der årligt dyrkningsdata, og der måles koncentration og tab af næringsstoffer lige under rodzonen, i drænvand og i vandløb i seks små landbrugsdominerede oplande. Sektionen har en bred og tværgående forskningsindsats både med deltagelse i nationale, nordiske og EU-finansierede forskningsprojekter. Vi er ved at opbygge en ny modelgruppe inden for oplandshydrologi og stofkredsløb og har en førende forskningsgruppe inden for restaurering og vådlægning af vådområder.
 KvalifikationerVi søger en akademisk medarbejder til at organisere feltarbejde og laboratorieanalyser samt støtte til koordinering og projektledelse af et flerårigt forskningsprojekt med deltagelse af flere både danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Opgaver omkring koordinering omfatter kontakt til Miljøstyrelsen medarbejdere, der varetager prøvetagning og feltmålinger, samt instituttets egne laboranter og feltmedarbejdere.

Vi søger en akademisk medarbejder uddannet som biolog, ingeniør, miljøingeniør, geolog eller lign. med viden om metoder til dataindsamling og dataanalyser, som anvendes inden for den hydrologiske og biogeokemiske forskning (cand.scient. eller tilsvarende). Medarbejderen forventes at have erfaring med laboratorieanalyser og udførelse af hydrologiske og vandkemiske feltmålinger. Erfaring med databearbejdning og publicering af forskningsdata vil være en fordel. Erfaring med anvendelse af droner i felten vil være et plus, og vi forventer, at du er god til at organisere dit og andres arbejde, og at du har lyst til arbejde sammen med forskellige medarbejdergrupper i sektionen.

Der ønskes en engageret medarbejder, der er god til at skabe overblik, og som samtidig har sans for detaljer. Der lægges yderligere stor vægt på gode samarbejdsevner og lyst til teamarbejde.

Hvem vi er
Institut for Ecoscience (ECOS) udfører anvendt- og grundforskning med fokus på natur og miljø på højeste internationale niveau. Instituttets forskning dækker marine, ferske og terrestriske økosystemer og har derudover særlige kompetencer inden for arktisk miljø og natur. Instituttet bidrager med forskningsbaseret viden til løsning af samfundsmæssige udfordringer ved rådgivning af myndigheder og gennem erhvervssamarbejde.

Der er i alt ca. 300 medarbejdere på instituttet, hvoraf godt 100 arbejder i Roskilde, og resten på AU Campus Aarhus

Yderligere information
Arbejdsstedet er C.F. Møllers Allé, 8800 Aarhus C, hvor Institut for Ecoscience har laboratorier og kontorer i bygningerne 1120, 1130 og 1131.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte
På instituttets hjemmeside (https://ecos.au.dk/) kan du finde mere information om institut for Ecoscience og de forskningsprojekter, vi arbejder med.
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120622

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet