Nyheden er fra ASA fodbold
Med opbakning fra spillerstaben og efterfølgende interne drøftelser er det nu glædeligvis lykkes at finde sammen om at fortsætte samarbejdet med Frank Ole Enevoldsen for 2019. Samarbejdet bygger på at fortsætte arbejdet med vores nyoprykkede serie 1 hold og medvirke til at konsolidere ASA som en stærk serieklub midt i Aarhus.
Der har samtidig vist sig stor opbakning til at igangsætte en dialog med vores hidtidige trænere for både 2. og 3. herrerne for om muligt at finde en ramme for en fortsættelse af deres arbejde i ASA-Fodbold.
Alle har nu bidraget i en god stemning med input til en skitse for det fremadrettede samarbejde mellem holdene og trænerne.
Vi søger at færdiggøre arbejdet over jul og nytår i forventning om at kunne fastlægge rammerne for et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af alle herreholdene og deres trænere i sæsonen 2019.
Andrea / Niels Jørgen