BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig og serviceminded løn- og personalemedarbejder, der har lyst til at arbejde i et kreativt og dynamisk miljø i hjertet af Aarhus? Så er du måske den, vi søger til vores kunstmuseum.
Om stillingen
Som løn- og personalemedarbejder vil du være ansvarlig for at varetage alle opgaver relateret til lønadministrationen. Du vil også få mindre personaleadministrative opgaver og enkelte HR-opgaver. Du bliver en del af afdelingen for HR, Økonomi og administrationen, hvor vi er 13 medarbejdere, og du vil i dagligdagen få et tæt samarbejde med flere af kollegerne i afdelingen.
Arbejdsopgaver
- Udarbejdelse og udbetaling af løn til ca. 125 fastansatte og ca. 90 timelønnede medarbejdere.
- Afstemme og indberette løn, ferie, sygefravær, pension, skat og andre bidrag til relevante myndigheder og samarbejdspartnere.
- Udtrække løn- og timeforbrug til budgetopfølgning til budgetansvarlige og økonomiafdeling.
- Administrere tidsregistrering- og vagtplanssystem.
- Administrere ferie, fravær, kørselsgodtgørelse og diæter.
- Rådgive og vejlede ledere og medarbejdere om primært lønforhold og sekundært personaleforhold.
- Administrere tværgående personalegodeordninger.
- Deltage i HR-projekter, såsom rekruttering, onboarding, kompetenceudvikling og medarbejdertilfredshed.
Om dig
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:
- En relevant faglig baggrund inden for løn- og personaleadministration.
- Gerne erfaring med tids- og vagtplanssystem.
- Mindst 3 års erfaring med løn- og personaleopgaver og gerne erfaring med at samarbejde med kulturelle institutioner.
- Godt kendskab til lønsystemer, da du vil få en helt særlig nøglerolle i forhold til at udskifte vores nuværende lønsystem, som ikke er tidssvarende.
- Stærke IT-færdigheder, især i Excel.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner, både skriftligt og mundtligt.
- Høj grad af ansvarlighed, selvstændighed, fleksibilitet og serviceorientering.
Om os
Vi er et moderne statsanerkendt kunstmuseum, der præsenterer spændende udstillinger, arrangementer og formidlingsaktiviteter for et bredt publikum. Vi har en passioneret og engageret medarbejderstab, der arbejder sammen om at skabe en inspirerende og levende kunstoplevelse for vores gæster.
Vi tilbyder
Et attraktivt og alsidigt job i en organisation, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en uformel og kollegial arbejdskultur, hvor vi værdsætter dialog, feedback og godt humør. Vi tilbyder flere sociale arrangementer, personalegoder og pension-og sundhedsordning.
Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling. Stillingen refererer til HR, Økonomi og administrationsdirektør, Erik Balch Frisgaard.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning.
Ansøgningsfrist: fredag d. 8. marts 2024
Vi afholder samtaler: fredag d. 15. marts 2024
Tiltrædelse er efter aftale. Vi venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for HR, Økonomi og administration, Erik Balch Frisgaard på 6190 4860 eller på e-mail erfr@aros.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Du kan læse meget mere om ARoS i dette link:
Oplev kunst i verdensklasse og fantastisk udsigt over Aarhus - ARoS
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003473