BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Ecoscience, Sektion for Faunaøkologi ved Aarhus Universitet søger en akademisk medarbejder til at arbejde på tværs af vores projekter. Vi har brug for en ny kollega med start den 1. august 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Forventet startdato og varighed
Der er tale om en fast stilling og der er mulighed for ansættelse på nedsat tid.
Jobbeskrivelse
I Sektion for Faunaøkologi har vi særligt fokus på fugle og terrestriske pattedyr. Vi forsker i og rådgiver om fx fuglenes trækruter og om, hvordan arterne påvirkes af mennesker og samfund. Vores forskning og rådgivning relaterer sig bl.a. til vindmøllers påvirkning af fuglebestande og flagermus, ligesom vi varetager en lang række overvågningsopgaver, herunder i relation til NOVANA-programmet for træk- og ynglefugle samt terrestriske pattedyr. Vi arbejder i stigende omfang interdisciplinært på tværs af natur- og samfundsvidenskab, fx i udviklingen af adaptive forvaltningsplaner for hjortevildt og gæs. Dit arbejde kan omfatte alle aspekter af projekterne, inkl. planlægning, projektledelse, facilitering af møder, databehandling og afrapportering i form af rapporter, artikler og formidling. Du vil komme til at deltage i både rådgivnings- og forskningsprojekter – ofte i et interdisciplinært arbejdsfællesskab med biologer og sociologer.
Din profil
Vi forventer at du har et generelt kendskab til Danmarks fugles og terrestriske pattedyrs økologi og deres forvaltning. Din faglige baggrund kan fx være biolog, skov- og landskabsingeniør el.lign. Det er en fordel, hvis du har kendskab til adaptiv naturforvaltning, særligt i forhold til hjortevildt, borgerinddragelse samt naturpolitiske problemstillinger og -konflikter. Det er vigtigt, at du indstillet på, at arbejdets karakter kræver fleksibilitet. Vores projektportefølje er dynamisk og ændres løbende, så du skal være indstillet på at påtage dig nye opgaver efterhånden som vi får nye projekter ind. Det er derfor en fordel, hvis du er nysgerrig af natur og løsningsorienteret. Endelig kræver stillingen, at du kan kommunikere professionelt mundtligt såvel som skriftligt på dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du både har erfaring med videnskabelig publicering og populærfaglig formidling. For den rette kandidat vil der på baggrund af løbende forskningsmeritering evt. være mulighed for at indgå i et Ph.d.-forløb.
Hvem vi er
Institut for Ecoscience (ECOS) udfører anvendt- og grundforskning med fokus på natur og miljø på højeste internationale niveau. Instituttets forskning dækker marine, ferske og terrestriske økosystemer og har derudover særlige kompetencer inden for arktisk miljø og natur. Instituttet bidrager med forskningsbaseret viden til løsning af
samfundsmæssige udfordringer ved rådgivning af myndigheder og gennem erhvervssamarbejde.
Der er i alt ca. 275 medarbejdere på instituttet (i 2023), hvoraf godt 100 arbejder i Roskilde, og knapt 175 er på AU Campus Aarhus
Hvad vi tilbyder
Som ansat hos os bliver du knyttet til en faglig sektion (Faunaøkologi), og forventes desuden at skulle indgå i det tværgående faglige team af biologer og forskere, teknikere, laboranter på tværs af instituttet. Instituttet er en levende og uformel arbejdsplads med gode traditioner for samarbejde internt såvel som nationalt med myndigheder og ngo’er og internationalt.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er C.F. Møllers Allé 8, 8000 Aarhus C (Universitetsparken) og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Sektionsleder Ole Roland Therkildsen, mobil: 40203227, mailadresse: oth@ecos.au.dk
Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den onsdag d. 12. juni 2024.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 8, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053536