BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Kemi søger en barselsvikar (12 mdr.) til institutsekretariatet. Vi søger en struktureret, initiativrig og dynamisk kollega til at koordinere og planlægge vores aktiviteter målrettet gymnasieskolen samt til at løse kommunikationsopgaver.
Du vil blive en del af sekretariatet på Institut for Kemi. Sekretariatet består af et velfungerende team på 8 personer. Du vil indgå som en del af dette team og vil især have tæt samarbejde med de medarbejdere i sekretariatet, som arbejder med uddannelse og outreach.
Institut for Kemi er et førende kemisk institut i Europa inden for både forskning og uddannelse.
Opgaver og ansvarsområder
Institut for Kemi har en lang række aktiviteter målrettet gymnasieelever og gymnasielærere. Studenterrekruttering er et af instituttets særlige fokusområder.
Som koordinator for instituttets gymnasierettede aktiviteter vil du stå for at koordinere og planlægge vores mange aktiviteter. I dagligdagen vil du have en bred kontaktflade med bl.a. gymnasielærere, de studerende, som er tilknyttet aktiviteterne og instituttets medarbejdere.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Koordinator for instituttets besøgsservice, herunder planlægning af gymnasieklassers besøg på instituttet samt dialog med gymnasielærere og studerende om det enkelte besøg.
- Planlægning af events målrettet potentielt kommende studerende, herunder Studiepraktik, Udays, forskningspraktik og andre arrangementer for gymnasieelever.
- Planlægning af andre arrangementer for gymnasieelever og gymnasielærere, herunder instituttets gymnasielærernetværk.
- Være daglig leder for vores team af studerende, der fungerer som værter og undervisere på arrangementerne.
- Deltagelse i netværk med kolleger på andre institutter samt forberedelse af møder i instituttets styregruppe for outreach.
- Kommunikation om instituttets gymnasierettede aktiviteter, herunder opdatering af hjemmesider og anden kommunikation til gymnasielærere og gymnasieelever
- Forskellige andre kommunikationsopgaver ift. studenterrekruttering og instituttets eksterne kommunikation, herunder nyheder, web og sociale medier
Kvalifikationer og kompetencer
Vi leder efter en dynamisk, struktureret og proaktiv person, der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen opgaveløsning samt bevare overblikket i en stilling, hvor du vil have mange forskellige opgaver og stå for at koordinere og planlægge en bred vifte af arrangementer.
Vi forventer:
- At du har en akademisk uddannelse på mindst kandidatniveau.
- At du har en baggrund i kemi eller et andet naturvidenskabeligt fag, eller har mod på overordnet at sætte dig ind i kemiens verden.
- At du har erfaring med undervisning, gerne fra gymnasieskolen eller fra anden formidling til børn og unge
- At du er dygtig til at kommunikere i både skrift og tale og formår at skabe gode relationer.
- At du har lyst til at formidle vores forskning og uddannelser, både ifm. arrangementer og på sociale medier
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og selvstændigt job i et ambitiøst og inspirerende forsknings- og uddannelsesmiljø, hvor stemningen er positiv og uformel.
- En stilling, der både rummer vores eksisterende opgaver og projekter, som vi løbende udvikler og forbedrer, samt nye projekter og opgaver, som du selv vil være med til at udvikle.
- Fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv/fritid.
- Et kollegialt miljø med høj faglighed og med plads til det sociale og godt humør i hverdagen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Katrine Lerche Mikkelsen (klm@chem.au.dk / 5144 5537).
Ansøgningsfrist er mandag d. 26. februar. Samtaler forventes afholdt i uge 9 og 10.
Arbejdssted og ansættelsesforhold
Ansættelsen er på fuld tid (37 timer) og er tidsbegrænset i perioden 1. maj 2024 – 30. april 2025.
Den nye medarbejder ansættes på Institut for Kemi under Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet og refererer til sekretariatslederen.
Arbejdsstedet er Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende enheder.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981921