Terapeut med fokus på rehabilitering til hjemmeplejen i Aarhus

dato

Om jobbet:

For at understøtte kompetenceudvikling af hjemmeplejens personale gennem sparring, rådgivning, vejledning og følgeskab omkring den konkrete opgaveløsning i borgerforløb, søger vi i Område Midt – hjemmeplejen Dalgas, en medarbejder med terapeut baggrund.

Vores nye medarbejder skal:

  • Fungere som sparringspartner for forløbsansvarlige (sosu-assistenter) og kontaktpersoner (sosu-hjælpere) i borgerforløb jf. Sundhed og Omsorgs forløbsmodel. 
  • Understøtte sosu-hjælpere og assistenter i at arbejde efter Sundhed og Omsorgs forløbsmodel – med særligt fokus på:
    • At arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang.
    • At arbejde efter Sundhed og Omsorgs ”eskalationspil” og i at have et forebyggende fokus på borgerens tilstand gennem tidlig opsporing af mistrivsel og sygdom. 
    • At arbejde udviklende eller fastholdende samt arbejde efter borgers mål og understøtte borgerperspektivet.
    • At reducere eller afslutte indsatser eller afslutte borgerforløb, herunder inddragelse af netværk eller frivillige. 
    • Følgeskab med Sosu-personalet (som du selv er med til at udarbejde sammen med din KU - sygeplejerske kollega i teamet)
    • Deltage i de ugentlige - tværfaglige – konferencer.
    • Varetager implementerings indsatser.
    • Samarbejde og sparre med de udførende sygeplejersker og terapeuter.

 

I samarbejde med øvrige sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen, identificerer og vurdere om borgere i varige forløb skal overgå til et enkelt eller sammensat forløb pga. nyopstået nedsat funktionsevne, øget behandlingsbehov eller behov for udredning.

Arbejdet tilbyder og forudsætter stor grad af planlægning og selvstændighed, hvor der i dagligdagen prioriteres både tværfaglig og monofaglig sparring med kollegaer samt relationel koordinering med flere hjemmeplejeteam. Der er tæt samarbejde med den kompetenceudviklende sygeplejerske og ergoterapeut der er ansat i hjemmeplejen Midt. 

 Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet 7-16 mandag - fredag, men det forventes at du enkelte dage deltager i aftenvagten. Du vil være med til at forme din arbejdsuge, som vil kunne gå med følgeskab og kompetenceudvikling og med undervisning, deltagelse i netværk og hoc-opgaver.

For at sikre erfaringsudveksling og vidensdeling ift. kompetenceudvikling af hjemmeplejens personale er der etableret netværk på tværs af områderne for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter i hjemmeplejen.

 

 

Kandidatens profil:

  • Uddannet Terapeut.
  • Du er i besiddelse af gode pædagogiske og kommunikative evner. 
  • Du har erfaring og stærke faglige kompetencer indenfor rehabilitering[1]
  • Du er konsekvent fagligt reflekterende og agerer ud fra en anerkendende tilgang. 
  • Du har gennemslagskraft og kan arbejde struktureret og målrettet med borgerforløb gennem andre. 
  • Du kan koordinere og skabe sammenhæng på tværs af faggrupper og organisatoriske enheder.
  • Du er nysgerrig på kommunikation og relationel koordinering.

 

 

I Sundhed og Omsorg arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang i alle borgerforløb. Den rehabiliterende tilgang tager afsæt i definitionen af rehabilitering fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabilitering i Danmark 2004 

 

Derfor skal du vælge os:

Teamet af terapeuter og sygeplejerske omkring dig er kompetente og passionerede mennesker, der vil sikre det gode borgerforløb. Vores mål er at opkvalificere SOSU-personalet, således de hensigtsmæssigt kan løse den større mængde og i højere grad sværere opgaver, der forventes af dem.

Der er en bred mangfoldighed i begge teams og du får rig mulighed for at udfolde dig pædagogisk og fagligt. Ydermere samarbejder vi tæt med sundhedsenheden, der varetager de sygepleje- og terapeutfaglige opgaver hos de nye og ukendte borgere der skal udredes.

 

Vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø og gør en indsats for at sikre hinandens trivsel. Vi giver ikke op når opgaverne bliver komplekse. Samtidig værdsætter vi de gode oplevelser og deler dem med hinanden. Kom med din erfaring of være med til løft vores team.

 

Om afdelingen:

Pleje og Rehabilitering team ved Dalgas ligger i dejlige omgivelser tæt på Tivoli og Aarhus bugt.   

Vi er et team hvor vi arbejder med sammenhæng i plejen til borgerne i eget hjem, gennem høj grad af kontinuitet, kvalitet, tværfaglighed og selvbestemmelse.

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.02/2025

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Patricia Aaes 30551218.

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 15.12.24.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 18.12.24. 

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)

 


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Dalgas Avenue 54, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155076

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet