Biblioteksudvikler - Build the Change

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
I stillingen som biblioteksudvikler vil opgaven som udvikler og koordinator for Aarhus Bibliotekernes Build the Change være det centrale. Vi søger således en specialist i at arbejde med leg og læring i biblioteksrum, der sammen arbejdsgruppen kan gennemføre de konkrete aktiviteter.  Facilitering og samskabelse med børn og bibliotekspersonale i biblioteker i ind- og udland vil fylde meget i jobbet, hvorfor erfaring med at lave aktiviteter med denne målgruppe i bibliotekerne er afgørende. Ligeledes er det afgørende, at du har et levende netværk i biblioteksverdenen, da aktiviteterne skal sættes i gang hurtigst muligt.

Build the Change er et non-profit-program, som giver børn mulighed for at udtrykke håb og ønsker for fremtiden med et særligt fokus på leg, klima og fremtidens byer og landskaber gennem kreativitet. Gennem legende og kreative aktiviteter i bibliotekerne engageres børn i problemstillinger fra den virkelige verden og deler deres visioner for en mere bæredygtig fremtid. Bibliotekerne som platform for bæredygtig omstilling er en stærk dagsorden, ligesom opbygningen af læringsfællesskaber, både i branchen og med borgerne er i centrum. Læse mere om Aarhus Bibliotekernes arbejde med Build the Change-programmet her: https://www.aakb.dk/section/lego-build-the-change 

Som biblioteksudvikler skal du udvikle og gennemføre en lang række borgervendte aktiviteter for børn og familier i biblioteker, i samarbejde med kolleger lokalt, nationalt og internationalt. Leg er et centralt element, så det vil være vigtigt, at man som koordinator kan facilitere leg og læring i biblioteker.  Det er også et afgørende krav til stillingen, at man har solid bibliotekserfaring og erfaring med at arbejde med børn i bibliotekerne. 

Det er ligeledes en forudsætning at man har et eksisterende netværk i biblioteker i ind- og/eller udland. Stillingen som biblioteksudvikler, med Build the Change opgaven i centrum, forudsætter en specifik erfaringsramme. Et centralt element er at arbejde med vigtigheden af leg i en bibliotekskontekst. Der skal formidles og udrulles til biblioteker i ind- og udland og det er en forudsætning at koordinatoren allerede fra ansættelsesstart kan gå ind i dette arbejde. 

Som koordinator for Build the Change-arbejdsgruppen bliver arbejdsopgaverne blandt andet: 

Afvikling af workshops for børn i biblioteker:  Der skal afvikles workshops med fokus på leg, læring og bæredygtighed. Der er allerede planlagt en lang række aktiviteter for børn og skoleklasser, som skal afvikles.  

Udvikling af yderligere koncepter: i samarbejde med bibliotekskolleger skal der udvikles på konceptet, og laves flere aktiviteter, der passer ind i en bibliotekskontekst og bygger på/er forankret i bibliotekserfaring.

Skabe rum til Build the Change på flere biblioteker: En afgørende kompetence er også at skabe rum (både mentale og fysiske) til, at Build the Change-workshops kan afvikles i vores biblioteksrum. 

Etablering af et internationalt biblioteksspor: Vi har allerede samarbejde med danske biblioteker, der skal fortsætte, men i 2024-2025 skal det udbygges med internationale biblioteker. Erfaring med internationalt biblioteksarbejde er derfor helt centralt, ligesom kendskab til den internationale biblioteksverden også vil være afgørende.

Samarbejde med events: Der vil blive en kobling til store events og projekter - fx Børnenes Grønne Festival, Next Library 2025, Aarhus Maker Faire, Iris, Naturforbundethed og bibliotekernes verdensmålsindsats. Det vil være en opgave at indarbejde Build the Change i disse kontekster. I stillingen vil man desuden skulle være sparring på bibliotekernes projektansøgninger og nye initiativer indenfor bæredygtighed og design.

Formidlingsaktviteter: Der vil være en række formidlingsaktiviteter, der skal løses ift. Build the Change. Det drejer sig bl.a. om formidling af aktiviteter i faglige sammenhænge, men også til borgerne. Der vil være flere internationale aktiviteter – bl.a. vil man skulle modtage internationale gæster og give dem en introduktion til Build the Change og bibliotekernes øvrige arbejde.


Din profil:
Det er afgørende, at du har erfaring med at lave aktiviteter for og med børn i biblioteker. Samskabelse med børn, afvikling af workshops med børn, indretning af rum til børn vil være afgørende kompetencer i forhold til dette job. 

Det er en forudsætning, at du har erfaring med at arbejde med leg i en bibliotekskontekst.

Det er afgørende, at du har et stærkt netværk i biblioteksverdenen i både ind- og udland.

Vi forventer, at du har erfaring med at arbejde i åbne rum med borgerne, indrette rum til dette og have viden om, hvordan man faciliterer workshops i åbne rum, men også skabe aktiviteter, der kan foregå i vores biblioteksrum, når vi ikke er der til at facilitere. 

Vi forventer at du har solid erfaring med design thinking og undervisning heri, cirkulært design, facilitering af workshops og udvikling af bæredygtige initiativer. Du skal have stærke projektledelses- og netværkskompetencer, og være i stand til at gå ud og opdyrke nye samarbejder. 

For at trives hos os skal du grundlæggende kunne lide tværfagligt samarbejde og være i tæt kontakt med bibliotekets brugere, kolleger og samarbejdspartnere – både nationale og internationale. Du skal kunne planlægge og koordinere struktureret – men også improvisere og være fleksibel, når planerne pludselig viser sig at skulle ændres. Vi forventer en høj grad af selvstændig planlægning og udførelse af opgaver. 

Da dagligdagen i bibliotekerne er mangesidet og tit uforudsigelig, er det nødvendigt, at du er et menneske, der har lyst til at sætte dig ind i nye arbejdsfelter og til at springe til, når der er behov for support. Du skal have lyst til at arbejde tværfagligt på tværs af bibliotekerne, med mange forskellige kolleger og forskelligartede opgavetyper. 

Vi forventer, at du har evner til at kommunikere både analogt og digitalt, på et sikkert, velovervejet dansk, ligesom vi også forventer, at du taler godt engelsk og også kan formulere dig på skriftligt engelsk på almindeligt kommunikationsniveau.


Derfor skal du vælge os:
Aarhus Bibliotekerne har altid haft tradition for at deltage i innovationsprojekter både nationalt og internationalt. Udviklingsprojekter er en vigtig del af organisationens strategi og har høj prioritet, for de er med til at sikre, at vi kan udvikle det bedst mulige bibliotekstilbud til borgerne i Aarhus. Vi finder finansiering til projekterne via forskellige puljer og fonde. Og projekterne er altid i samarbejde borgerne - men også partnere, både nationale og internationale. Vi har pt. 10 større udviklingsprojekter og er partnere i 13 udviklingsprojekter.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 01.01.2024 til 31.12.2025.

Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af Projektudvikling og brugerinddragelse, Sidsel Bech-Petersen, telefon 5157 6462 onsdag d. 6.12 kl. 8-30-9.30. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 14. december 2023

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 51. Evt. 2. samtale finder sted i uge 52. 


Om os
Du bliver en del af Projektudvikling og brugerinddragelse i Aarhus Bibliotekerne. Vi er en lille gruppe, der understøtter og koordinerer bibliotekerne arbejde med design thinking, bæredygtighed og projektudvikling. Vi har ofte praktikanter eller internationale kolleger, der midlertidigt arbejder sammen med os. Det daglige arbejde med Build the Change vil foregå i tæt samarbejde med vores eksterne partnere og en arbejdsgruppe på ca. 6-8 kollegaer fra forskellige biblioteker i Aarhus.
 
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952083

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet