Bliv uddannelsesrådgiver og præget studiekvaliteten på Nat-Tech Uddannelse ved Aarhus Universitet

dato

Nat-Tech Uddannelse er en del af Nat-Tech Administrationscenter, som varetager den samlede administration for de to fakulteter Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technical Sciences.

Som uddannelsesrågiver vil du blive en del af et team på 4 medarbejdere, der håndterer studienævnsbetjening for tre studienævn, eksamensklager fra studerende, procesunderstøtter kvalitetsarbejdet på fakultetets uddannelser og driver tværgående projekter med mange aktører.

Vi søger en kvalificeret og erfaren medarbejder, der brænder for at skabe en sammenhængende opgaveløsning, hvor de faglige hensyn vægter højt.
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor den rette medarbejder kan være med til at præge stillingen og opgaverne. Den endelige opgavefordeling i teamet aftales med afdelingslederen.


Opgaverne vil bl.a. omfatte:


  • Håndtering og behandling af eksamensklager efter gældende bekendtgørelser i samarbejde med studieleder
  • Forberedelse, gennemførelse af og opfølgning på studienævnsmøder
  • Systematisk dokumentation og juridisk sikring af de to fakulteters studieordninger herunder arbejdet med godkendelse af kursusbeskrivelser i studienævnene
  • Koordinering, tilrettelæggelse og gennemførelse af statusmøder og uddannelsesevalueringer i relation til Aarhus Universitets kvalitetspolitik for uddannelse
  • Rådgivning af og sparring med uddannelsesansvarlige og studieledere i forhold til studieordninger, kursusbeskrivelser og uddannelsesudvikling, samt ifm. uddannelsernes kvalitetsarbejde
  • Systemhåndtering, herunder udarbejdelse af juridiske studieordninger i EDDI
  • Gennemførelse af projekter og bidrag til projekter inden for det studieadministrative område med samarbejde og inddragelse af relevante afdelinger og kolleger



Kvalifikationer:


  • En relevant videregående uddannelse
  • Interesse og forståelse for uddannelsesjura på relevant niveau
  • Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Interesse for og forståelse for arbejdet i en politisk drevet organisation
  • Interesse for og kendskab til procesarbejde og planlægning
  • Kendskab til de systemer, som vi arbejder i p.t.: STADS, EDDI, samt naturligvis Office-pakken
  • God forståelse for administrative arbejdsgange og strukturer på området
  • Gerne erfaring med projektplanlægning


Personlige kompetencer:

  • Du er selvstændig, initiativrig og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver og trives også med tæt samarbejde med kolleger fra mange afdelinger
  • Du trives med komplicerede arbejdsopgaver og med en blanding, hvor også mere rutineprægede opgaver skal tilgodeses
  • Du ser muligheder i de udfordringer, som du møder og går gerne nye veje
  • Du trives i krydsfeltet mellem de faglige miljøer og den driftsbaserede administration
  • Du har en systematisk tilgang til arbejdet og kan planlægge og prioritere din tid i en travl hverdag
  • Du kan holde mange bolde i luften i en ofte travl hverdag, hvor opgaver kan lande uventet og kræve opmærksomhed her og nu
  • Du er god til at skabe samarbejde mellem institutter og administrative enheder og kan fungere som bindeled mellem forskellige aktører



Vi tilbyder:


Et spændende job i et dynamisk miljø, som præges af konstant udvikling inden for felter, som har politisk bevågenhed. Nat-Tech Uddannelse har et højt fagligt niveau i opgaveløsningen med høj service overfor såvel kolleger, studerende og VIP. Dialog og sparring internt såvel som eksternt – og på alle niveauer vægtes højt. Vi trives med en uhøjtidelig, venlig og imødekommende omgangsform, og vi vægter højt at være en attraktiv, fleksibel og rummelig arbejdsplads. Nat-Tech Uddannelse er en arbejdsplads, hvor tillid, respekt og samarbejde er helt centrale værdier.

Du vil blive en del af Afdelingen for Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK), som arbejder med bl.a. sagsbehandling af merit-og dispensationssager, studenterudveksling og internationalisering af uddannelser samt uddannelseskvalitet og efter-og videreuddannelse og som p.t. består af 15 fastansatte medarbejdere.
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer/uge). Ansættelse pr. 1.marts 2024 eller snarest derefter.


Kontakt


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Lea Nissen på mail leni@au.dk eller på tlf. 93508105.


Om Nat-Tech Uddannelse


Nat-Tech Uddannelse varetager den samlede studieadministration for alle uddannelser under de to fakulteter og er opdelt i fire afdelinger: UE-System (uddannelse og eksamen - systemer); UE-Kontakt (uddannelse og eksamen – kontakt); VEST (vejledning og studieinformation), samt SNUK (studienævnsbetjening og uddannelseskvalitet). Afdelingerne varetager en bred opgaveportefølje som f.eks. uddannelseskoordinering, kontakt med institutterne, undervisnings- og eksamensplanlægning, ledelsesinformation, systemer, eksamensafvikling, studievejledning, studieinformation, rekrutteringsarrangementer, sagsbehandling, internationalisering, kvalitetspolitik og studienævnsbetjening. I samarbejde med dekanatet supporteres en række udvalg og nævn. Nat-Tech Uddannelse har et tydeligt værdikompas, hvor tillid, respekt og samarbejde er centrale begreber i dagligdagen.

 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155684

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet