​Info omkring sæsonopstart for senior-afdelingen

dato

Nyheden er fra Aarhus MTB

Så nærmer sæsonopstarten sig med hastige skridt, med de nuværende restriktioner har vi mulighed for at mødes optil 50 personer i hver gruppe.  Til alle dem, som regner med at deltage d. 6. april, så er følgende to ting vigtige

  1. Meld dig på dit respektive holds aktivitet inden søndag d. 4. april kl. 23, da vi så har mulighed for at lave fordelingen af holdene i de to grupper. 
  2. Selvom vi d. 6. april er overgået til sommertid, så husk lys til den sidste del af turen


INFO til prøvemedlemmer, så skriver man en mail til formand@aarhusmtb.dk, som tilmelding.  

Vi mødes på den store parkeringsplads Ceres Arena Parkeringsplads (56.13367, 10.19121)

Nedenfor er listet restriktioner og anbefalinger (Kilde DGI-Cykling, opdt. d.19. marts)

I hele landet vil følgende restriktioner være gældende fra og med 1. marts:

  • Der er grønt lys til udendørs idræt med op til 25 deltagere, når de øvrige retningslinjer følges. Fra 22. marts er grænsen 50 personer.
  • Al indendørs idræt er fortsat lukket ned.
  • Uden for idrætsforeningen gælder forsamlingsforbuddet på 5 personer fortsat. Fra 22. marts hæves tallet til 10 personer.


Udover at overholde forsamlingsforbuddet i forhold til arrangementer, træningsaktiviteter eller lignende, frarådes al social aktivitet (f.eks. klubaftener, foredrag osv.), ligesom der heller ikke er åbnet for brug af indendørs faciliteter. Det er dog tilladt at bruge faciliteterne til f.eks. toiletbesøg og i forbindelse med opbevaring og afhentning af udstyr.

 

DGI Cyklings anbefaler, at man overholder de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne:

  • Hvis det er muligt, holdes to meters afstand ved aktiviteter i bevægelse eller ved fysiske anstrengelser. 
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.
  • At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde.
  • At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som for eksempel feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.


Husk at medbringe personlige rekvisitter som slanger, patroner, pumpe, dækjern, vand, energi mm. til dig selv, så du ikke skal låne af andre.


Husk også at møde op omklædt og tage hjem umiddelbart efter endt udendørsaktivitet.


Vel mødt

Kilde: Aarhus MTB