Kom og vær med til MO'CHARITY den 22. maj 2025 hos Aarhus Hostel. En fantastisk musikfest, hvor alle kunstnere optræder gratis for en god sag, og overskuddet går til børn, der lider på grund af krig. Sammen kan vi gøre en forskel!
MO'RICE har altid haft hjertet med i alt, hvad de gør. Nu tager de endnu et skridt for at gøre en forskel med en storslået velgørenhedsbegivenhed: MO'CHARITY – FORDI BØRN ALTID ER USKYLDIGE. Begivenheden finder sted den 22. maj 2025 fra kl. 16 til 22 hos Aarhus Hostel, Beringvej 1, Hasselager.
Formålet med denne fest er at samle penge ind til børn, der lider på grund af krig. Hele overskuddet går til denne sag, og ingen tjener en krone på arrangementet.
Gæster kan glæde sig til en aften med masser af underholdning. På scenen vil publikum kunne opleve topnavne som Simon Tang med sine stand-up jokes, Amer Hundawi med popmusik, de kendte hip hop kunstnere Johnson og Marwan, jazzsangerinde Camilla Dayyani samt Elevation, som er et U2 cover band. DJ's Serdal og DJ Static vil holde gang i festen med deres beats.
Billetten koster 300 kr., og for studerende er prisen 250 kr. Dette er en perfekt mulighed for at arrangere en firmafest, tage en ven under armen, samle vennegruppen eller blot nyde god musik for en god sag. For mere information eller firmaaftaler kan du skrive til info@morice.dk.
MO'RICE opfordrer alle til at dele budskabet og tage del i denne vigtige begivenhed. Som virksomhed har de et ønske om at gøre en forskel i verden, og hvad kan være bedre end at gøre det ved at støtte børn i nød.
Tag del i en uforglemmelig aften fyldt med god musik og et godt formål. Besøg deres hjemmeside eller følg MO'RICE på deres Facebookside for mere information og opdateringer om begivenheden.