BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Planlægning, Prioritering, optimering og tilpasning er stikord for denne nye rolle hos DSB Vedligehold
Bevarer du overblikket og holder du hovedet koldt, når planen skrider? Prioriterer og delegerer du fokus på kvalitet, kvantitet og medarbejderinddragelse? Har du desuden erfaring med at planlægge og tilpasse værkstedsprocesser i en omskiftelig hverdag? Så er det dig vi søger til dette job.
Vi er i gang med at omlægge ledelsesstrukturen i Driftsværksted Vest, så vi sikrer en god nærværende arbejdsledelse med fokus på samarbejde, produktionsstabilitet og optimering.
For at understøtte dette har vi oprettet et planlægningsteam, der skal håndtere det ventede og det uventede arbejde samtidig med at vi holder et blik på helheden så vi fremadrettet sammen kan strukturere dagligdagen ud fra de forudsætninger vi lever efter.
Det daglige arbejde Som planlægningsleder bliver du personaleansvarlig for et nyoprettet team på 10 koordinatorer, der har til opgave, at agere som det samlede værksteds ’kontrolcenter’ – dvs. det er herfra vi monitorere og sikrer den samlede værkstedsdrift og produktion. Værkstedets opgaver skal verificeres og kvalitetssikres, så vi bevæger os i den rigtige vej. Du og dine medarbejdere vil komme til at sætte standarden for den gode effektive planlægning af hele produktionen.
Teamets opgaver bliver bl.a. at
- Gennemføre supervision på opgaverne
- Gennemgang af produktioner og opgaver med de forskellige hold
- Skabe fælles forståelse og retning på tværs af opgaveløsning og produktioner.
Vi følger principperne i LEAN og meget af koordineringen foregår derfor ved tavlemøder.
Blandt dine opgaver og ansvarsområder vil være, at
- Sikre at leverancer og KPI’er opfyldes på daglig basis
- Sikre ressourcefordeling på alle værkstedsindgange
- Støtte planlægningskoordinatoren med uddelegering og (om)prioriteringer ved driftsforstyrrelser
- Videregiver overblik over status i værkstedet samt eskalerer problemer, der forstyrrer driften og ikke umiddelbart kan løses, til den faglige leder
- Sikrer, at der er beslutningsmyndighed til stede alle værkstedets aktive timer (fx koordinering af ledertilstedeværelse, plan for vagter med overlevering og klare mål)
- Deltage i planlægningsarbejde ift. at sikre at der er beslutningsmyndighed til stede i alle værkstedet aktive timer (fx koordinering af ledertilstedeværelse, plan for vagter med overlevering og klare mål).
Hertil har du personaleansvar for en fast gruppe planlægningskoordinatorer og sørger for afholdelse af medarbejdersamtaler (1:1, MUS, sygesamtaler), koordinering af ferie m.v.
Vi er på en rejse mod det bæredygtige, og plads til alle på rejsen, hvilket også dækker over vores medarbejdere. Dette bliver altså en væsentlig faktor i din ledelse og tilgang.
Hvem er du Vi forventer at du har en teknisk uddannelsesbaggrund supplerede med en eller flere lederuddannelser. Du kan for eksempel være uddannet maskinmester eller lignende. Vi lægger vægt på dine færdigheder og erfaring i højere grad end din uddannelse.
Du får ansvaret for eget team på plus 20 medarbejdere, hvor hovedparten er planlægningskoordinatorer og håndværkere og du indgår i en ledelsesteam på 10, hvor vi sammen har ansvaret for den stabile produktion i vedligeholdet af vores tog. Du vil referere direkte til Værkstedschef Per Hedemann Mikkelsen.
Vi forventer at du kommer med forudgående erfaring fra større produktionsvirksomheder eller værksteder, hvor du har arbejdet med flere af følgende
- Produktionsplanlægning og – tilpasning
- Procesoptimering
- IT-workflows
- Nærværende personaleledelse
- samarbejde
Hvem er vi? Vi er en gruppe af ledere på 10, der leder ca. 350 medarbejder, hvis arbejde vi hver dag understøtter, så de præsterer bedst muligt og sikrer at de har en god hverdag, hvor deres forudsætninger er til stede.
Vi arbejder med at lave eftersyn, reparation og ombygninger af 96 IC3 og 62 IC4 tog.
Produktionen er et 24/7/365 dækket værksted i Sonnesgade 21 i midten af Århus.
Hvad kan DSB tilbyde dig? DSB er meget mere end du tror! Rejs med og bliv en del af en mangfoldig organisation med masser af muligheder.
Her nogle af vores personalegoder
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Du ansættes efter individuel kontrakt på gældende overenskomst.
Ansøgning Ansøgningsfristen er den 10.12.2023. Vi holder løbende samtaler, så send os CV/ansøgning og (gerne) eksamensbevis snarest. Du kan også vælge at uploade din ansøgning som en kort videopræsentation.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Per Hedemann Mikkelsen på tlf 2468 4000.
Vi ser frem til at læse om dig og hvorfor, du finder jobbet interessant.
#LI-SR1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DSB, Sonnesgade 21 Århus, Sonnesgade , 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948025