Nyheden er fra ASA fodbold
Normaliseringen af vores dagligdag i både ASA-Fodbold og alle andre steder fortsætter heldigvis. Under forudsætning af de allersidste godkendelser, vil Aarhus Kommune genåbne Frederiksbjerg Idrætscenter fra og med mandag i kommende uge.
Det betyder også, at vi nu heldigvis igen kan benytte vores omklædningsrum og vores foreningslokale, Tutten. Men det sker ikke uden regler, hvor vi i den kommende tid skal leve op til følgende:
Tutten:
- I Tutten (vores foreningslokale) må, der maksimalt være 40 siddende personer på samme tid eller alternativt 20 stående personer på samme tid
- I mødelokalet må der maksimalt være 18 personer på samme tid
- I Tutten er der ingen adgang for spillere i træningstøj eller spilletøj
- I mødelokalet er der dog adgang i rent spilletøj ved taktikmøder før kamp
Omklædningsrum:
Vi er nød til at pålægge alle vore trænere/holdledere følgende forholdsregler før spillerne går ind i omklædningsrummene:
- Afspritning af udvendige og indvendige dørhåndtag
- Toiletsæder
- Vaskekummer
- Armaturer (vandhaner)
Allerede gældende regler om afspritning af hænder inden træningen starter, og at vi holder en rimelig afstand, når vi ikke er i gang med selve spillesituationerne på banen, gælder uforandret.
God fornøjelse med de sidste uger op mod sommerferien.
På vegne af ASA-Fodbold
Niels Jørgen Pedersen
Formand