Nyheden er fra Skovbakken Håndbold
I Skovbakken søger vi til den kommende sæson nogle engagerede trænere, der kan hjælpe os med at give de små piger en god start på håndboldtilværelsen.
Vi har en solid ungdomsforening, hvor vi er kendte for at løfte i flok, og hvor der altid er mulighed for at få hjælp til udfordringer af erfarne trænerkollegaer på de andre årgange eller i Team Ungdom. Om du har flere års erfaring eller er ny i trænergerningen er derfor ikke afgørende – der er altid hjælp at hente!
Træningstiderne er:
Tirsdage (17.00 til 18.15) i Vejlby Risskov Hallen.
Torsdage (16.30 til 17.30) i Vejlby Risskov Hallen.
Vi søger én, to eller tre som gerne vil træne pigerne, tage dem med til kampe og stævner og give dem en masse gode oplevelser med håndbold i et godt miljø.
Pt. er gruppen på omkring 20 spillere.
Har du interesse i at træne pigerne (måske endda bare én gang i ugen) eller kender du en, som vi skal have prikket på skulderen?
Så kontakt Mads Voss på 60 53 48 90 eller på mail til madsvoss@hotmail.com