Aarhus Y’s Men’s Klub Nordstjernen afholder cykelsponsorløb

Foto: Aarhus Y’s Men’s Klub Nordstjernen afholder cykelsponsorløb, Nordstjerneløbet, tirsdag den 28. maj kl. 18.30 – 20.00..
dato

Aarhus Y’s Men’s Klub Nordstjernen afholder cykelsponsorløb, Nordstjerneløbet, tirsdag den 28. maj kl. 18.30 – 20.00.

Der er start og mål ved Larsen Motorcykler, Skavholmvej 4, Lystrup.

Nordstjerneløbet har været afviklet siden 2003 og der vælges hvert år en godgørende forening som hovedbidragsmodtager. I år cykles der for TUBA, Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere.

Der cykles på en 1,6 km rundstrækning og der køres både på flotte racercykler, hverdagscykler og elcykler. Efter løbet er der hygge med grillpølser og brød, som KFUM-spejderne i Lystrup står for. Desuden er der uddeling af spurtpræmier.

Ryttere, der kan have lyst til at deltage, kan melde sig til løbsansvarlig Ester Bork Sørensen, esterfs8520@gmail.com , tlf. 22786555 senest 21. maj.

Alle er også velkommen til at møde op og overvære løbet og heppe på rytterne.

Kilde: Aarhus Y's Men's Klub Nordstjernen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.