Aarhusianer deltog i verdens hårdeste cykelløb: ”Jeg sov kun halvanden time i døgnet i 10 dage”

Ditte Friis sled sig igennem en 50 grader varm ørken, kørte cykelløb på en tresporet motorvej og måtte til sidst lade sig lade sig besejre af en af ekstremsportens mest ekstreme skader.

Ditte Friis kommer med garanti ikke til at glemme sommeren 2024 lige foreløbig. Mens de fleste af os andre har fulgt Danmarks EM-skæbne i fodbold og mere eller mindre stilfærdigt gjort klar til at holde sommerferie, har den 48-årige aarhusianer deltaget i det, som mange kalder for verdens hårdeste cykelløb. Der er tale om Race Across America, hvor deltagerne kører en enkeltstart på 4.888 kilometer fra Californien på den amerikanske vestkyst til Maryland på den amerikanske østkyst. Mere end 400 kilometer i sadlen hver eneste dag i 12 dage.

”Jeg har aldrig gjort noget så hårdt før. Det var fantastisk og smukt, men også meget barskt. Allerede efter seks timer nåede jeg ørkenen, hvor jeg kørte ned af en meget berygtet nedstigning, der bliver kaldt Glaselevatoren. Det er 16 kilometer direkte ned i 50 graders varme. Derefter er der cirka halvanden dags kørsel i ørkenen, inden man rammer Rocky Mountains, hvor det går op og ned, og temperaturen ender på 2 grader. Det var på alle måder en ekstrem oplevelse. Også fordi jeg kun sov i cirka halvanden time dagligt i 10 dage i træk,” siger Ditte Friis, der på dag 10 måtte sige farvel til drømmen om at gennemføre cykelløbet som den første danske kvinde nogensinde. Det skyldtes en af ekstremcykelsportens mest frygtede skader.

”Jeg blev ramt af en tilstand, der hedder Shermer’s Neck, hvor nakkemusklerne simpelthen giver op, så man ikke længere kan løfte sit hoved. Mit hoved hang og dinglede, så jeg fik en nakkekrave på og forsøgte at køre videre på den måde, men det var både for svært og for farligt. Jeg kunne slet ikke orientere mig godt nok i trafikken, uanset om det gik op eller ned eller til siden. Til endte jeg med at køre ud foran en bil, hvor det var tæt på at gå rigtig galt, og så besluttede vi at stoppe,” siger hun og fortsætter:

”Det var virkelig ærgerligt, for både hovedet og benene havde det faktisk godt. Jeg havde ingen egentlige kriser, og benene stod aldrig af. Dog havde jeg det nogle gange lidt svært ved de lange lige strækninger, hvor GPS’en viste, at jeg første skulle dreje om 97 kilometer eller noget i den retning. Under alle omstændigheder har jeg stor tro på, at jeg nok skal vende tilbage og gennemføre løbet,” siger Ditte Friis, der udgik efter 3.799 kilometer af det 4.888 kilometer lange løb.

Aarhusianeren tilføjer, at hendes eventyr i USA er delvist inspireret af et rådgivningsforløb hos virksomheden Makio, der hjalp hende med at komme mentalt oven på en fyring og satte tanker i gang omkring livsmål og opfyldelsen af sine drømme.

”Noget af mit tankesæt omkring udfordringen stammer helt klart fra mit outplacement-forløb med Makio. Rådgiveren og jeg havde nogle ret dybe samtaler om, hvad det egentlig er, vi alle sammen bruger vores tid på, og hvornår vi bruger tiden rigtigt. Det har virkelig inspireret mig, og jeg var heller aldrig i tvivl om, at Race Across Amercia var en perfekt udfordring for mig,” siger Ditte Friis, der voksede op i Aarhus og i dag bor i Taastrup. Hun planlægger nu at køre et eller flere ultraløb i Europa, inden hun igen vil prøve kræfter med Race Across America.