Alsidig servicemedarbejder til SOSU Østjylland, Aarhus-afdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en servicemedarbejder til servering, oprydning, lettere rengøring samt til at løse de mange forskelligartede opgaver, der naturligt er på en uddannelsesinstitution, med elever og medarbejdere.

Stillingen ønskes besat senest den 1. september 2023.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Servering og opdækning til møder og kurser
  • Koordinering med og bestilling hos vores kantine
  • Oprydning og i mindre omfang rengøring i personaleområde og i kælder
  • Vask af div. tøj, karklude, tæpper mv.
  • Indkøb af rengøringsartikler, kaffe, the mv. Både i fysiske butikker og på nettet gennem vores indkøbsaftaler
  • Holde introduktioner til elever, når de starter deres uddannelse hos os, hvor du fortæller om oprydning og affaldssortering
  • Generel service og oprydning, herunder kontrol og udskiftning af afrydningsvogne
  • Koordinering med og kvalitetstjek af skolens eksterne rengøringsudbyder

Som servicemedarbejder på SOSU Østjylland, skal du forvente at gå meget hver dag og der vil også være løft af stakke med tallerkener, sække med vasketøj mm.

Du bliver en del af skolens serviceteam, der også består af skolens pedeller.

Kvalifikationer og kompetencer

  • Du er serviceminded og hjælpsom og trives i en dynamisk arbejdsdag, hvor din fleksibilitet er et kendetegn
  • Du har tidligere arbejdet i en stilling med afvekslende opgaver, og er derfor god til at have overblik.
  • Du er selvstændig og initiativrig og ser, hvor der er brug for at sætte ind
  • Du er mødestabil og sætter en ære i, at kvaliteten af dit arbejde er i top
  • Du har erfaring med IT på brugerniveau
  • Du har kørekort og er indstillet på at bruge din egen bil

Stillingen aflønnes efter Cirkulære om organisationsaftale af 27. februar 2020 for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejder og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten (3F).

 

Stillingen er en fast stilling på 32 timer pr. uge, og det forventes, at timerne ligger mellem kl. 7 og kl.15.00. Arbejde uden for normal arbejdstid kan forekomme, når der er specielle arrangementer på skolen.  

 

Ansøgning

Ansøgning med bilag skal være skolen i hænde senest torsdag den 29. juni 2023 kl. 12.00. Ønskede bilag er CV, uddannelsesbeviser og evt. dokumentation for relevant erfaring samt en eller flere referencer at kontakte (kun efter forudgående aftale).

Samtaler forventes afholdt onsdag den 5. juli 2023 på Hedeager 33, 8200 Aarhus N.

 

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

 

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Lisette Prins 2452 6913.

 

Virksomhedsprofil

SOSU Østjylland uddanner og efteruddanner social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og pædagogiske assistenter, der ønsker en omsorgskarriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionel pasning, pleje og omsorg for Danmarks børn, unge og ældre. Vi samarbejder med mange forskellige partnere i en lang række lande, så eleverne møder internationalisering både ude og på hjemmebane. Vores elever og kursister bliver klogere på livet og møder borgerne som vidende og empatiske fagprofessionelle.

 

SOSU Østjylland er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg, hvor der går ca. 3.000 elever og kursister og hvor vi er ca. 190 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

 

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sosu Østjylland, Aarhus, Hedeager, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sosuaarhus&JobNoticeId=254

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854680

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet