Ambitiøs leder til It-afdelingen i Region Midtjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du, med din tekniske faglighed og dine gode lederegenskaber, være med til at sætte retning og skabe et stærkt fællesskab i et nyt område i It-afdelingen? Er du ambitiøs, og kan du navigere i et komplekst, politisk landskab? Så er du vores nye leder for området Automatiseringsteknologi. 

Her kan du få en lederstilling med mange udviklingsmuligheder og blive en del af et ambitiøst lederteam i en organisation med en god kultur for sparring og samarbejde. I hverdagen skal du facilitere moderne udviklingsmetoder, levere professionel produktforvaltning og kunne skabe sammenhængskraft både fagligt og socialt i et nyt område med dygtige specialister.

Robotic proces automation (RPA) og Sterilflow

Du bliver leder for et nyt område af cirka 20 fagspecialister, der arbejder med teknologier, som gør, at klinikerne kan arbejde smartere og nemmere i et presset sygehusvæsen. RPA og Sterilflow er de to teams, der for nylig blev samlet i området Automatiseringsteknologi. 

Sterilflow, der er Region Midtjyllands egenudviklede, kritiske it-system i forbindelse med operationer på regionens hospitaler, står over for en fornyelse. Du skal som leder kunne navigere strategisk mellem mange interessenter, samtidig med at du har fokus på at opretholde et højt udviklings- og driftsniveau af Sterilflow. 

Du er en kulturskaber, der… 

  • Samarbejder på et højt niveau med mange fagligheder og interessenter
  • Vil være en engageret frontløber på de nyeste teknologier 
  • Sætter retning og tør tage beslutninger, også når du møder pres og modstand
  • Har et stærkt fagligt fundament og viden om domænet

Det er vigtigt, at du har passion for ledelse; måske har du erfaring fra tidligere, eller måske er du allerede i fuld gang med at udvikle dig som leder? Det er vigtigt, at du har empati og er et tillidsfuldt væsen, der med smittende motivation kan inspirere og motivere dine medarbejdere, så de udvikler sig fagligt, både i fællesskab og individuelt.

Som leder af Automatiseringsteknologi bliver du en del af ledelsesteamet under It-afdelingens produktkontor, som også består af en håndfuld lederkolleger og mere end 100 højtspecialiserede specialister. 

Er det dig, vi hører fra? 
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være områdeleder i Produkter, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Vestring, hvis du har opklarende spørgsmål på mail henrik.vestring@rm.dk eller telefon 2943 4562.

Vi ser frem til at læse din ansøgning, som du skal sende senest den 20. august. Vi forventer at holde første samtalerunde den 30. august og evt. 2. samtale den 6. september.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 530 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Olof Palmes Allé, 25, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ambitios-leder-til-it-afdelingen-i-region-midtjylland/ymojfx/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859546

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet