Ambitiøs og engageret børnesygeplejerske til Fenrishus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske, og drømmer du om at bruge dine kompetencer i et helt andet set-up end sygehusverdenen? Ønsker du at arbejde med børn og unge i et afgrænset speciale, der vil give dig faglige udfordringer og udvikling? Så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud for børn og unge med komplekse og multiple funktionsnedsættelser. Dette er vores fælles vision, vi er godt på vej, og du kan være med.

Har du en stærk sygeplejefaglighed og lyst til at arbejde med børn og unge på højt et specialiseret socialområde? Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge med massive udfordringer? Så er det måske dig vi leder efter.

En af dine fornemmeste opgaver bliver at være med til at sikre børnene og de unge det bedst mulige børneliv, med de forudsætninger de er givet, samt at bidrage til at den sundhedsfaglige indsats går hånd i hånd med den socialfaglige indsats, idet de er hinandens forudsætninger i det daglige arbejde om kerneopgaven.

Fenrishus tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 0-25 år. Børnene og de unge på Fenrishus har massive og varige psykiske og fysiske handicaps. Det betyder bl.a. at børnene lever med sygdomme af uhelbredelig og livstruende karakter og har komplekse sundhedsfaglige udfordringer. Vi arbejder derfor ud fra den palliative tilgang, med primært fokus på det, der skaber lindring og livskvalitet for det enkelte barn og dennes familie.

På Fenrishus arbejder sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt, for at kunne bidrage bedst muligt til det gode børneliv. Vi behandler, i tæt dialog og samarbejde med egen læge, neuropædiater og "Teamet for lindrende behandling" de komplikationer børnene og de unge har, eller får, som følge af deres handicap. Indsatsen foregår ligeledes i tæt samarbejde med forældre eller værge.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor du vil indgå i et lille tværfagligt kontaktteam omkring det enkelte barn.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver en del af et team på 12-15 sygeplejersker og SSA, der dagligt sikre den sundhedsfaglige indsats omkring børnene og de unge. 
  • En spændende arbejdsplads i et udviklende miljø, hvor respekt, omsorg, nærvær og åbenhed er nøgleordene.
  • En afvekslende hverdag, hvor der ofte opstår situationer, du skal tage stilling til i løbet af dagen.
  • At arbejde med den palliative tilgang til børn, unge og deres familier.
  • Mulighed for at varetage en nøglefunktion f.eks. i hygiejne, ernæring eller palliation.
  • Et arbejde ind i specialpædagogiske tilgange og metoder, specielt den neuroaffektive udviklingspsykologi.
  • 10 introvagter i et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb ud fra dine forudsætninger.
  • Introduktion til SBU gennem et kursusforløb kaldet SBU piloten, et forløb på 7 kursusdage med fokus på faglige tilgange og metoder.
  • At du kommer til at referere til en sygeplejefaglig leder.

Forventninger til dig:
Når du er på arbejde, har du det sundhedsfaglige ansvar i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper i tværfaglige teams. Vi ønsker en åben, nysgerrig og engageret kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt og omsorgsfuldt sted at være for børnene og de unge, og samtidig en god arbejdsplads for medarbejderne. 

Det forventes, at du varetager kontaktpersonsfunktion for 2-3 børn og deres familier.

Derudover forventes det, at du aktivt deltager i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge, da den pædagogiske tilgang er nøglen til, at de sundhedsfaglige opgaver omkring børnene og de unge kan lykkes i dagligdagen.

Af specifikke sundhedsfaglige opgaver kan bl.a. nævnes:

  • Medicindosering og –administration.
  • Håndtering af epileptiske anfald.
  • Håndtere sygeplejen omkring børn med respiratoriske problemstillinger, heraf håndtering af ilt og sug.
  • Følge børn til kontroller i sundhedsfagligt regi.
  • Bevare det sundhedsfaglige overblik over kontaktbørn.
  • Ajourføre sundhedsfaglig dokumentation løbende, så den lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Håndtere og koordinere akutte indlæggelser.
  • Håndtere grundlæggende sygeplejefaglige opgaver.

Har du erfaring inden for børn og unge området er det en fordel, men ingen betingelse. Har du uddannelsen som klinisk vejleder og/eller lysten til at arbejde med sygeplejestuderende er det ligeledes en fordel, men ikke en betingelse.

Det forventes, at du har kørekort og har lyst til at køre børnene til aftaler ud af huset i vores busser. 

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ønskes et lavere timetal, er der mulighed for at imødekomme dette. Du skal forventes skiftende vagter i to holds skift, med arbejde 2,5 weekend på 6 uger

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsfaglig teamleder Line Korning på tlf. 3057 2186 eller afdelingsleder Ulla Monrad Jensen på tlf. 2343. Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg eller du kan også søge oplysninger på vores hjemmeside eller se filmen om Fenrishus.

Ansøgningsfrist: 20. august 2023 kl. 23.59

Tiltrædelse 1. september 2023 eller efter aftale.

Samtaler vil blive afholdt løbende. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Fenrisvej 37, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ambitios-og-engageret-bornesygeplejerske-til-fenrishus/cqbae3/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859865

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet