Assistent (HK) med skarpt økonomisk blik søges til Ungecenter i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab og et dynamisk arbejdsmiljø med højt til loftet og engagerede kolleger?
Så har vi en spændende stilling som assistent (HK) på 37 timer om ugen, til besættelse snarest muligt og senest d. 1. august 2024.

Om Ungecenter Rådgivning og Visitation:
Ungecentret er et myndighedscenter med ca. 140 medarbejdere tilknyttet. Centret har ansvaret for at samarbejde med og yde støtte til udsatte unge og unge med handicap i alderen 15-29 år ud fra Barnets lov samt Serviceloven. Ungecentret er en del af driftsområdet Unge, Job og Uddannelse (UJU), som også rummer de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge. Vi har derfor et særligt fokus på at styrke de unges overgang fra ung til voksen og at binde sociale, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser tættere sammen.

Om jobbet

Du vil blive en del af afdelingen Administration & Økonomi bestående af 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Afdelingen varetager opgaver omkring løn, økonomi, administrativ understøttelse samt ledelsesunderstøttelse. 
De primære arbejdsopgaver som assistent vil være at understøtte centrets socialrådgivere med mange forskellige administrative og økonomiske opgaver. Dette indbefatter blandt andet:

  • Registrering og vedligehold af økonomiske forventninger i vores aktivitetsstyringssystem.
  • Bogføring, udbetalinger samt lønindberetninger i vores økonomisystemer.
  • Udarbejdelse af kontrakter til f.eks. plejefamilier, opholdssteder, botilbud mfl.
  • Beregninger af familiers økonomi i forbindelse med økonomisk støtte til unges efterskoleophold.
  • Beregninger af egenbetaling i forhold til ophold på bosteder og i boformer og beregning af huslejetilskud til borgere, der bor i bofællesskab.

Jobbet er præget af et stort fokus på økonomien i sagerne, hvorfor det er vigtigt, at du har et skarpt blik for de tal og registreringer, du arbejder med. Det er derfor også nødvendigt med et godt overblik og en stærk kritisk sans, så du både kan levere en høj kvalitet ift. dine egne opgaver og samtidig kan bidrage til at kvalitetssikre vores fælles datagrundlag.

Som medarbejder hos os, bliver du en central medspiller i forhold til udvikling af kompetencer og arbejdsgange i afdelingen samt medvirkende til opretholdelsen af en stærk social kapital og et godt arbejdsmiljø i centret.

Du vil få arbejdsplads i Ungecenter Rådgivning og Visitation, Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C, hvor assistenterne pt. sidder i storrumskontor.
Profil
Vores krav til en ny kollega:

  • Har en uddannelse samt solid erfaring inden for kontorfaget.
  • Er økonomisk anlagt og erfaren med at arbejde med tal.
  • Har et kritisk og nysgerrigt blik på tal og registreringer – og opdager hvis noget ikke stemmer.
  • Er i stand til at arbejde struktureret og bevare overblikket i en varieret og ofte travl hverdag.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt på tværs af hierarki og faggrupper.
  • Er positiv i sit livssyn, hvilket bl.a. skinner igennem i et højt og imødekommende serviceniveau.
  • Har lysten og nysgerrigheden til at gå i dybden med opgaver og følge dem helt til dørs.
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi arbejder med følgende systemer, og det vil derfor være en klar fordel, hvis du har erfaring med dem: KMD Rollebaseret Indgang, Modulus Social, KMD Børn og Voksne og KMD OPUS.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og udfordrende hverdag med stor variation i arbejdsopgaverne.
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til humor og forskellighed.
  • En arbejdsplads med fokus på den enkelte medarbejders kompetencer samt afdelingens sammenhængskraft.
  • Et arbejdsmiljø med ansvarsbevidste kolleger, med stor omsorg for hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation (HK) på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Koordinator Rikke Ringtved 4185 4024 eller administrativ leder Rasmus Kold, tlf. 8940 3131.

Ansøgning
Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os.
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. 

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.


Ansøgningsfrist mandag d. 17. juni 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 26
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061599

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet