Barselsvikariat i Åben Fleksibel Rådgivning i Center for Forebyggelse og Rehabilitering - Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Åben Fleksibel Rådgivning er der et ledigt vikariat til besættelse fra den 1. august 2023. Stilling er et barselsvikariat og derfor gældende indtil den pågældende kollega er tilbage. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer og arbejdet foregår primært i dagtimer. 

Ansættelsessted er Åben Fleksibel Rådgivning, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C.

Om jobbet:
Åben Fleksibel Rådgivning er et tilbud under Servicelovens §§ 82a, 82b og 82d, med det formål til at yde borgere med psykisk sårbarhed, handikap eller sociale udfordringer en tidlig forebyggende indsats. Arbejdsopgaverne består i at guide borgere ift. de tilbud der findes i kommunen, i civilsamfundet og hos de frivillige organisationer – samt at yde individuelle forløb med det formål at forbedre borgerens funktionsniveau eller forebygge at situationen forværres. Som vejleder i Åben Fleksibel Rådgivning, vil du både skulle tage imod borgernes henvendelser i vores Åben Rådgivning og - i samarbejde med borgerne - planlægge individuelle socialpædagogiske støtteforløb, som kan foregå her i huset og i borgerens eget hjem. 

Din profil:
Du skal være i stand til at rådgive og vejleder borgerne ift. de hjælpemuligheder som findes i det civile samfund og i det offentlige regi, men samtidigt skal du også kunne understøtte borgernes Recovery processer og deres deltagelse i det civile samfund med individuelle socialpædagogiske støtteforløb.

 Vores faglige forventninger til dig er:

  • At du kan rådgive om sociale, økonomiske og sundhedsmæssige forhold
  • At du kan hjælpe ift. ansøgninger og andre konkrete problematikker
  • At du kan yde pædagogisk og praktisk støtte og vejledning
  • At du har viden om diverse former for psykisk sårbarhed, handicap eller sociale udfordringer.  
  • At du har kendskab til de mange tilbud og muligheder, som findes i Aarhus.
  • At du har kendskab til relevant lovgivning på området.  

Vores forventninger til dine personlige kompetencer:

  • At du har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • At du evner at omsætte faglig viden og personlig erfaring til praksis
  • At du evner at holde det faglige fokus i hverdagssituationerne
  • At du er god til at indgå i udviklende dialog med borger, kollegaer og samarbejdspartnere
  • At du er ansvarsfuld, kan arbejde fleksibelt, selvstændigt og systematisk
  • At du har mod på at arbejde i en organisation, der hele tiden er i udvikling og forandring

Derfor skal du vælge os:

  • Indflydelse på egen arbejdssituation
  • En anerkendende og dialogbaseret organisation
  • En procesorienteret arbejdsplads i konstant faglig udvikling 
  • Kompetenceudvikling, supervision og faglig sparring

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Federico Poggianti på tlf. 51 57 55 05 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 11. juni 2023
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. juni og/eller fredag den 23. juni 2023

Om os
Åben Fleksibel Rådgivning – Sdr. Allé (ÅFR) skaber mulighed for en hurtig og let tilgængelig adgang for voksne med psykisk sårbarhed, handicap eller sociale udfordringer. ÅFR tilbyder hjælp til udvikling af færdigheder, dvs. giver hjælp til selvhjælp og støtter borgeren til at komme tilbage på sporet og dermed forebygge, at problemer vokser sig større. Samtalerne kan foregå i Psykiatriens Hus, i borgerens eget hjem eller et andet aftalt sted. ÅFR kræver ikke visitation, og et forløb kan vare op til 6 måneder. ÅFR er én af syv afdelinger i Center for Forebyggelse og Rehabilitering og beskæftiger ca. 15 medarbejdere.

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

11-06-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/barselsvikariat-i-aben-fleksibel-radgivning-i-center-for-forebyggelse-og-rehabili/s1xt21/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet