Om jobbet:
Én af vores dygtige medarbejdere går på pension, og vi har nu en ledig stilling, hvor du kan blive en del af en afdeling der består af 21 medarbejdere og en afdelingsleder.
Vores hovedopgave er at sikre, at borgerne får den rette ydelse til rette tid og med rette faglige begrundelse. Konkret betyder det, at du har egen sagsstamme, hvor du har selvstændig kompetence til bevilling, ansvaret for at sikre rettidige udbetalinger, og sørge for en tæt opfølgning i den enkelte sag.
Arbejdsopgaver
De opgaver, som du kommer til at løse sammen med dine nye kollegaer, er følgende:
- Behandling af ansøgning om helbredstillæg og personligt tillæg efter Pensionsloven
- Administration af borgerens økonomi – særligt førtidspension og folkepension
- Behandling af ansøgning om enkeltydelser efter Aktivlovens §§ 81 til 85
- Behandling af ansøgning om sygebehandling efter Aktivlovens §82
- Behandle ansøgninger om supplement til brøkpension efter Aktivloven
- Løbende sagsopfølgning og ad hoc-opgaver
- Yde råd og vejledning til borgere igennem personlig og telefonisk henvendelse
Din profil:
Vi søger dig, der har følgende: - Du er grundig: Det er et område med meget lovgivning, som forudsætter, at du har en systematisk og struktureret tilgang til opgaven, samt god til at skabe overblik.
- Du kan se nuancerne: Vi arbejder i en verden, hvor der skal laves konkrete individuelle vurderinger og faglige skøn. Vi arbejder ud fra helhedsløsninger, med borgeren i centrum.
- Du kan trives med et arbejdsområde der konstant udvikler sig: Vi arbejder hele tiden på at optimere vores arbejdsgange og samarbejde. Det forudsætter, at du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat. Du bidrager til, og støtter op om den positive udvikling.
- Du er god til at skrive og tale med borgerne: Du skriver et enkelt, forståeligt dansk og er bevidst om, at borgerne har vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Du er serviceminded og kommunikerer respektfuldt og anerkendende med borgeren.
- Din baggrund: Du er uddannet assistent indenfor offentlig administration, eller har lignende uddannelse.
- Dine IT-forudsætninger; Du har flair for at arbejde i IT-systemer, og kan navigere rundt i de forskellige fagsystemer. Vi arbejder blandt andet i systemer som KY, KP, NOVA, Sapa med flere.
- Du kan lide at være en del af fællesskabet; Du kan bidrage positivt til det sociale og faglige i afdelingen.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder: - Vi er en afdeling hvor faglighed og engagement ligger på et højt niveau og hvor sparring er en del af hverdagen
- Vi arbejder efter princippet ”frihed under ansvar”, hvor du får indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdet i det daglige
- Altid mulighed for faglig støtte og sparring i opgaveløsningen
- Vi har en uformel stemning, let til humor og gode kollegaer
- Vi har kaffe-/ og frugtordning, fleksibel arbejdstid, motionsrum og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Vores fælles værdier er høj faglighed, samarbejde, ordentlighed, og et godt arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med HK på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Nermina Klitgaard på telefon +4589405531.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24-11-2024
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 48.
Om os
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune: https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
24-11-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139708