Er du passioneret omkring backend udvikling og leder efter et studiejob, hvor du kan bidrage til tekniske løsninger og lære nye færdigheder? Hos RaskRask får du frihed til at sætte dit præg på systemudvikling og IT-arkitektur og bliver en vigtig del af vores tech-team.
Dine opgaver og ansvar
- Samarbejde med tech-teamet for at udvikle, teste, implementere og vedligeholde backend-applikationer.
- Udvikling af backend API'er der følger nyeste teknologier.
- Bidrage til design og optimering af tjenester på tværs af forskellige backend-applikationer.
- Du vil arbejde med REST API’er og få mulighed for at navigere i flere programmeringssprog.
- Mulighed for at arbejde med CI/CD teknologier, Docker, UNIX og DevOps.
- Implementere løsninger, der afspejler kundens ønsker og forretningsmæssige behov.
- Aflevere kode, der omgående vil påvirke driften.
Vi tilbyder
- Et læringsmiljø med feedback-kultur og fokus på faglig udvikling.
- Et stærkt socialt fællesskab med fælles frokost, torsdags-morgenmad, sociale arrangementer og hyggelige fredagsbarer.
- Fleksibelt arbejdsmiljø og mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Et innovativt og professionelt miljø, hvor du kan være med til at påvirke produktets udvikling og retning.
Om RaskRask
RaskRask er Danmarks førende velvære-koncept, hvor vi samarbejder med behandlere over hele landet for at hjælpe kunder som har smerter og spændinger. Vi vil bygge solide tech-systemer, så vi på sigt kan gøre klar til en international skalering. Fra vores kontor i Aarhus arbejder vi passioneret med alt fra markedsføring og HR til kundeservice og udvikling.
Bliv en del af RaskRask
Vi bestræber os på, at du som medarbejder glæder dig til at møde på kontoret hver dag. Vi håber, at du er nysgerrig på at udvikle dig fagligt og at du vil dele din viden og meninger med resten af teamet.
Vi søger en kollega, der kan arbejde minimum 15 timer om ugen på vores kontor i Aarhus C, og vi er fleksible ift. opstart.
Vi håber, at vores samarbejde kan fortsætte efter endt studie.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, CV og GitHub her: https://www.raskrask.dk/backend-developer-internship-aarhus/
Vi afholder løbende samtaler, så hold øje med din mail.
De bedste hilsner,
RaskRask teamet
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
RaskRask, Universitetsbyen, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153191