Bliv industriteknikerlærling på Aarhus Universitet og skab unikt forskningsudstyr i et avanceret værkstedsmiljø

dato

Brænder du for prototype fremstilling, og vil du bidrage til udviklingen af finmekanisk avanceret forskningsudstyr?
Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet søger en industriteknikerlærling med start efter den 11/1-2027.
Stillingen er en tidsbegrænset stilling med slutdato som følger uddannelsesforløbet til industritekniker.

Jobbeskrivelse
Du vil indgå i et mekanikgruppe team der:
* Laver 3D modeller i Inventor, af nye forskningsinstrumenter
* Fremstiller højpræcisions emner i rustfrit stål, aluminium, kobber mm, både vha. CNC-maskiner og på manuel drejebænk samt fræser.
* Laver pladeklip, bukning, valsning, svejsning og lodning
* Mestrer højvakuum teknikker herunder rensning og læksøgning
* Yder service over for forskningsgrupperne, herunder indkøb

Stillingen vil fokusere mest på fremstillingen af emner, men vil også indeholde opgaver omkring 3D modellering i Inventor.

Din profil
Det forventes, at du kan indgå i teamet med emnefremstilling. Du skal evne og have lyst til, at arbejde og være i lære et sted, hvor der altid er nye opgaver, nye emner, og nye udfordringer.

Du skal have lyst til at fortsætte udviklingen på værkstedet med at holde det opdateret i forhold til de nyeste spåntagende teknikker og bearbejdningsmetoder.

Jobbet består primært af fremstilling af prototyper, samt enkeltstyks-produktion. Her er omhyggelighed og tålmodighed utrolig vigtigt for at undgå at kompromittere emnerne, der kan lede til tab af arbejdstid.

Du skal være imødekommende, for der kommer mange kunder ind i værkstedet, som har brug for værkstedets ekspertise, så dansk og engelsk er en del af hverdagen.

Du vil få selvstændige arbejdsopgaver, som vil være en del af din hverdag, og som du skal tage ansvar for. Denne opgave vil løbende blive større, jo mere selvstændig du bliver.

Vi forventer, at du kan indgå i et lille team, hvor vi arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden på kryds og tværs. Derfor skal du være lidt alsidig også socialt.

Du skal være mødestabil, kunne arbejde tæt sammen med andre kollegaer, og kunne modtage ny læring. Du skal tage ansvar for at kunne arbejde selvstændigt.

Du skal have bestået GF2, samt beherske dansk og engelsk skriftligt og mundtligt.

Hvem vi er
Vi er tre svende på værkstedet, to af dem er finmekaniker, og en industritekniker. Yderligt er vi to montører, en konstruktør og en afdelingschef.

Instituttets mekanikgruppe understøtter de videnskabelige forskningsgrupper ved instituttet med udvikling, design og fremstilling af mekaniske systemer samt samling og drift af disse.

Vores ekspertise er især vakuumsystemer, men vi dækker en bred vifte af andre mekaniske aspekter fra mikromekanik til store konstruktioner, herunder spektrografer til teleskoper, vand-, gas- og pneumatik-systemer og kryoteknik. 


Vi har CNC fræsere og drejebænke samt manuelle spåntagende maskiner til mekanisk fremstilling. Derudover dækker vi mange andre fremstillingsteknikker såsom pladeklip, bukning, valsning, svejsning og lodning.

Vi kan læksøge vakuumsystemer med Helium og rense emner i ultralydsbad.

Hvad vi tilbyder
Afdelingen tilbyder:
* Et veludviklet mekanisk værksted med avancerede CNC maskiner, et udvalg af drejebænke, pladeværksted samt svejsefaciliteter.
* Et arbejde med udvikling og fremstilling af nyt forskningsudstyr til instituttet. Udstyret er ofte unikt og specialfremstillet
* et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer til dine kollegaer, præget af en international brugergruppe
* en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Et miljø hvor det er lærlingens læring der er i fokus, og hvor det i høj grad er vigtigt at få uddannet en så dygtig lærling som muligt.

IFA er et dejligt sted med nogle fantastisk dygtige medarbejdere i alle funktioner, lige fra lektorer og professorer til sekretærer, finmekanikere og laboranter.

Vi hjælper hinanden som et hold med det fælles primære mål at være en forsknings- og uddannelsesinstitution i topklasse på såvel nationalt som internationalt plan.

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Senior forsker, Søren Vrønning Hoffmann, +45 2338 2344, vronning@phys.au.dk

Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest fredag d. 18. september 2026.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-
fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for håndværkere og teknikere.

Du ansættes som industriteknikerlærling med aflønning efter bilag 1.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Natural Sciences - Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/951f4091-54bf-42f4-8aad-2026288eb738

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler