BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at få en helt central rolle i en organisation, der gør en forskel i mange menneskers liv? Har du lyst til at skabe værdi i virkeligheden og være helt tæt på topledelsen og de politiske processer? Er du et naturtalent til at organiserer og skabe løsninger i en spændende hverdag, samtidig med at du sætter en stor ære i at være en god vært(inde)? Så har vi det helt rette job for dig!
Da vores mangeårige rådmandssekretær flytter til Nordjylland, slår vi, på grund af sommerferie, denne stilling op med ret kort deadline i håb om at kunne besætte stillingen til opstart i løbet af august. Der vil være mulighed for overlap med den nuværende rådmandssekretær i august.
Ledelsessekretariatet er knudepunktet for rigtigt meget af det der sker i Sociale Forhold og Beskæftigelse, hvor vi sikrer den daglige topledelsesbetjening.
Til fortsat at lykkes med det søger vi en rådmandssekretær, som kan holde overblikket, vægter den fælles præstation, og som trives med at træde til, når der er nogen, der har brug for hjælp.
Om jobbet:
Ledelsessekretariatet er fysisk placeret på Rådhuset i Aarhus C. Du bliver en del af staben Organisation og Ledelse, der dækker over kommunikation, HR og ledelsesbetjening. Ledelsessekretariatet består af otte medarbejdere og en sekretariatschef. Dine nærmeste kolleger bliver to erfarne medarbejdere, der løser betjeningen af direktør og organisationen. De vil kunne hjælpe dig med dine opgaver ligesom det forventes, at du kan hjælpe dem. Ledelsesmæssigt har du reference til sekretariatschefen.
Du bliver involveret i mange forskellige opgaver, men din primære opgave er betjeningen af rådmanden. Du ser ind i en afvekslende og spændende hverdag med tæt kontakt til såvel borgere, samarbejdspartnere i og uden for organisationen og det politiske niveau.
Der vil ind i mellem være situationer, hvor der skal handles hurtigt, eller hvor der korte deadlines. Her forventes det, at du er fleksibel og bliver på kontoret til opgaven er løst.
Vores forventninger til dig:
Vi lægger stor vægt på samarbejde og den fælles indsats, og vi forventer, at du bidrager til det gode samarbejde både internt i Organisation og Ledelse, men også med andre kontorer i forvaltningen samt med vores lokale ledere.
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig relevant baggrund inden for administration og kontor og du kan eksempelvis være administrationsbachelor eller kontoruddannet. Vi forventer du har erfaring med understøttelse af chefer eller topledere
- Du har interesse for arbejdet i en politisk ledet organisation
- Du har sans for detaljen, kan skabe ro og bevare overblikket selv i pressede situationer
- Du er god til at lytte og kommunikere
- Du kan koordinere og løse opgaver i samarbejde med andre i og udenfor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
- Du mestrer IT, herunder Office-pakken – kendskab til GetOrganized er en fordel.
- Du er en holdspiller med et godt humør
Helt praktisk vil dine opgaver bl.a. være
- Håndtering af kalender, telefon og mails for rådmanden
- Booke og planlægge møder/aktiviteter omkring rådmandsfunktionen
- Proaktivt forberede svar og kommunikation på henvendelser i forhold til rådmanden
- Indsamle og sikre, at relevant materiale er til stede til rådmandens forberedelse af møder
- Håndtering af borgerhenvendelser
- Hjælpe med at aflaste dine to kolleger, så vi kan sikre et fleksibelt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et sekretariat, der vægter det tværfaglige samarbejde og det kollegiale fællesskab højt. Vi er en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi holder fokus på opgaveløsning, samarbejde og koordinering.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af dine kvalifikationer. Vi håber, at du kan tiltræde den torsdag 1. august 2024, men vi er fleksible på opstart i forhold til allerede planlagt ferie.
Hvis du vil vide mere:
… er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Mads Skødt på telefon 23639808.
Ansøgning
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest tirsdag den 18. juni 2024. Første samtale forventes afholdt fredag den 21. juni og anden samtale tirsdag den 25. juni.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18-06-2024
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
18-06-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063043