Christiansbjerg IF fortsatte de gode takter og sikrede sig en stærk sejr over Fuglebakken KFUM

Foto: Privatfoto.
Profilbillede
dato

Christiansbjerg IF fortsatte deres gode form i Serie 1, da de fredag aften besejrede Fuglebakken KFUM med 1-3 på udebane på Højlyngen.

Cheftræner Kent Bargisen var meget tilfreds med sit holds præstation og den måde, de håndterede kampens udfordringer på:

“En god kamp fra vores side, og en god sejr. Tre point og vi bygger videre på vores sejr fra sidste runde over ACFC. Vi spiller en flot kamp, hvor der er mange taktiske ting som lykkes. Og en anden vigtig ting, vi viser høj morel efter at vi kommer bagud på en fejl fra vores egen side i det tredje min. Det viser styrke og karakter.”

Peter Balsgaard blev en nøglespiller i fredagens kamp, idet han både scorede og assisterede, hvilket gjorde ham til en afgørende faktor for Christiansbjergs comeback og senere sejr.

“Der var mange som virkelig var gode denne fredag. Men en af dem som skal nævnes er Peter Balsgaard. Han scorede en enkelt og lavede oplægget til vores udlignende mål til 1-1. Så han havde en stor kamp. Og blev fortjent valgt til kampens spiller bagefter af holdkammeraterne.”

Bargisen roste desuden også holdets defensive indsats:

“Vores defensiv holder dem fra at skabe store chancer. Og vi får i løbet af kampen stoppet det meste. Vi får et enkelt gult kort og 10 min i undertal i anden halvleg. Det var nok det eneste tidspunkt vi kunne have været blevet udfordret på. Men også det fik vi løst. Når man også kan holde modstanderen fra chancer i undertal. Så kan det næsten kun godt.”

Med denne sejr ser Christiansbjerg IF nu frem mod deres næste kamp mod Søften GF, som finder sted på hjemmebane, Christiansbjerg Idrætsanlæg, lørdag den 20. april kl. 12:00.

Kampens resultat: 1-3 til Christiansbjerg IF
Række: HERRER SERIE 1 - FORÅR 2024, PULJE 9

Mål
3'1-0
20'1-1Yannick Serup Jensen
28'1-2Gustav Mellerup
75'1-3Peter Balsgaard

Kilde: Træner Kent Bargisen, Christiansbjerg IF - HERRER SERIE 1 - FORÅR 2024, PULJE 9