Christiansbjerg IF's Serie 1-herrer spillede sig videre i Oddset Pokalen, efter en målrig kamp mod Serie 3-holdet Fårvang IF onsdag aften. Opgøret fandt sted på Fårvang Stadion, hvor Christiansbjerg IF sikrede en imponerende 3-8-sejr og dermed avancement i turneringen.
Efter kampen fangede VORES Aarhus Christiansbjerg IF's træner, Kent Bargisen, for at få en reaktion på kampens forløb. Bargisen udtrykte stor tilfredshed med resultatet og fremhævede kampens betydning for holdets selvtillid:
"En god sejr, og en stor en af dem. Nu fik vi tanket noget selvtillid inden næste pokalkamp, og slutprogrammet i Serie 1. Så det var perfekt. Og så slipper vi fra kampen uden skader. Det parameter kan blive afgørende for alle i den sidste og afgørende del af turneringen inden sommerferien."
Træner Bargisen forklarede også, hvorfor Christiansbjerg IF formåede at vinde kampen over Fårvang IF:
"Stor ros til holdet for at holde koncentrationen hele anden halvleg. Det til trods for at vi fører 4-2, så fortsætter spillerne med at spille fodbold og ikke bare falde i tempo."
Bargisen var tydeligt tilfreds med sine spilleres præstation og fremhævede særligt én spiller, der gjorde en afgørende forskel:
"Vores angriber Andreas Kock med 3 mål og 4 assists var en afgørende faktor i dag. Han spiller en fin kamp. Så gav vi sæsondebut til Peter Tind Hauck og debut på 1. holdet til Tobias Broe. Det er fedt, at der nu er ved at være flere som byder sig til for at være med."
Kampens resultat:
3-8
til
Christiansbjerg IF
Række: ODDSET POKALEN 2024/25
2' | 0-1 | Andreas Kock |
21' | 0-2 | Sten Johansen |
26' | 1-2 | |
35' | 2-2 | |
44' | 2-3 | Peter Balsgaard |
48' | 2-4 | Yannick Seerup |
71' | 2-5 | Andreas Kock |
75' | 2-6 | Andreas Kock |
78' | 2-7 | Peter Balsgaard |
83' | 2-8 | Simon Kjersgaard |
86' | 2-9 |