Christiansbjerg IF triumferer med en 3-1-sejr over ACFC

Profilbillede
dato

Mandag kl. 13:00 var scenen sat på Christiansbjerg Idrætsanlæg, da Christiansbjerg IF sendte ACFC hjem med et 3-1-nederlag. CIF's mål blev scoret af Peter Balsgaard og Andreas Kock, som begge leverede stærke præstationer.

Efter kampen fangede VORES Aarhus en glad og tilfreds Christiansbjerg IF-træner, Kent Bargisen, der delte sine tanker om sejren.

“En rigtig god kamp af holdet. Og dejligt at vi formåede at komme tilbage til vores spil igen efter det store nederlag i Nørager. Stor ros til spillerne for en virkelig flot spillet kamp og super godt fightet af dem. Vi bliver trængt tilbage på banen i nogle perioder, men der holder folk hovedet koldt og klarer også denne udfordring. Så pinsen slutter for vores vedkommende på den bedst mulige måde,” fortæller Kent Bargisen.

Han uddyber, hvad der lykkedes for holdet i mandagens kamp:

“Vores sammenhæng og struktur på holdet var i særklasse i dag. Alle ville hjælpe hinanden og alle arbejde alt hvad de kunne i varmen. Når vores stuktur defensiv var så god som den er i dag. Så gør det bare betingelserne for vores offensive spillere meget bedre. For de kan blive bedre sat op i de rigtige positioner. Og vi slipper for at indkassere mål i mod os på omstillinger, når vi er så disciplinerede som i dag.”

Selvom fodbold er en holdsport, var der enkelte spillere, som ifølge Kent Bargisen, præsterede iøjnefaldende:

“Det bliver svært at komme udenom Andreas Kock i dag. Med to mål og en assist var han en afgørende faktor for vores sejr. Selvom ACFC prøvede at holde ham væk fra chancer kommer han alligevel frem til meget. Så en god kamp af Andreas i dag.”

Christiansbjerg IF-spiller, Marcus Nørgaard Shayestech, gav også sin reaktion på kampen:

“Vi spiller en virkelig disciplineret kamp i dag. Alle var klar til at arbejde for sejren. Og selvom vi i perioder bliver presset langt tilbage på banen, så holder vi stand. Den måde vi forsvarede på i dag var virkelig godt. Det er mega fedt at føle, at de bare kan komme, for vi har styr på det. Og man kunne mærke på banen, at de blev mere og mere frustrerede over ikke at kunne bryde os ned og komme til chancer.”

Med denne sejr kan Christiansbjerg IF se frem til deres næste kamp mod Fuglebakken KFUM på fredag den 24. maj. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Christiansbjerg Idrætsanlæg.

Kampens resultat: 3-1 til Christiansbjerg IF
Række: HERRER SERIE 1 - FORÅR 2024, PULJE 9

Mål
17'1-0Peter Balsgaard
45'1-1
68'2-1Andreas Kock
75'3-1Andreas Kock
Kilde: Træner Kent Bargisen, Christiansbjerg IF - HERRER SERIE 1 - FORÅR 2024, PULJE 9