Demokratiske Filmdage inviterer til film, refleksion og fællesskab i Øst for Paradis

Et billede af vores plakater, som hænger i biografen.
dato

Hvordan ser demokratiet egentlig ud, når vi ikke står i stemmeboksen? Det spørgsmål sætter Demokratiske Filmdage i centrum, når unge aarhusianere inviteres indenfor til en række filmvisninger med oplæg og samtaler i Øst for Paradis.

Over to aftener i april byder biografen i Paradisgade på filmoplevelser, der undersøger demokratiet fra nye vinkler.  Hver visning indledes med en talk med inviterede gæster - fra unge aktivister til unge politikere - som giver publikum nye perspektiver på filmens, inden salens lys dæmpes.
 
Torsdag den 16. april klokken 18.00 vises ONE BATTLE AFTER ANOTHER, som ved den seneste Oscar-uddeling blev den helt store triumfant. Forestillingen indledes af en talk mellem Carl Emil Grum-Nymann fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Theresa Faragó fra Mellemfolkeligt Samvirke, som modereres af en af filmdagenes projektledere, Jeppe Grandahl.
 
Søndag den 19. april klokken 18.30 vises klassikeren DØDE POETERS KLUB, som på trods af sine efterhånden mange år på bagen fortsat har en stor relevans. Filmen indledes af en talk mellem unge lokalpolitikere, som modereres af Mikael Saeedzadeh, der også har udviklet filmdagene.
 
Efter visningerne inviteres publikum til at blive hængende i biografens foyer, hvor samtalen fortsætter i uformelle rammer. Her vil der være mulighed for at diskutere filmene med hinanden.
 
Demokratiske Filmdage er skabt af unge, for unge, og har særligt fokus på at engagere aarhusianere mellem 16 og 30 år. Med en reduceret billetpris ønsker arrangørerne at gøre det nemt og tilgængeligt at deltage – uanset om man kommer for filmens skyld, fællesskabet eller nysgerrigheden på demokratiet.
 
Praktisk information:

Datoer: 16. april 18.00 og 19. april 18.30

Sted: Øst for Paradis, Paradisgade 9C, Aarhus C

Program: Talk, filmvisning og øl
Entré: 50 kr,- eksl. evt. gebyr - kan købes i biografen eller på www.paradisbio.dk

Arrangører: Demokratiske Filmdage med støtte fra Tuborgfondet og Ebeltoft Gårdbryggeri
Kilde: Mikael Saeedzadeh
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.