BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DCE ved Aarhus Universitet søger en erfaren specialkonsulent til facilitering af myndighedsrådgivningen på naturområdet.
Vi har brug for en ny kollega med start den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Jobbeskrivelse
Den nye medarbejder indgår i et team af faglige medarbejdere, som tilsammen overordnet skal kunne dække de fagområder indenfor natur og miljø mm., som centret forventes at skulle arbejde med. Det er vigtigt at understrege, at ansvar for det faglige indhold i opgaveløsningen primært ligger i institutterne (her først og fremmest Ecoscience og Miljøvidenskab). Som medarbejder i DCEs Centerenhed er det muligt at indgå i faglige opgaveløsninger bl.a. med særlige kompetencer eller som projektledere.
Den nye medarbejder skal koordinere myndighedsrådgivning og underliggende strategisk forskning inden for fagområderne biodiversitet, naturforvaltning, vildtforvaltning, overvågning af naturtyper, arter og fugle m.m.
Med udgangspunkt i AU’s kvalitetsledelsessystem skal medarbejderen sikre den nødvendige forventningsafstemning mellem opdragsgiver og faglige enheder, og bidrage til at inddrage relevante faglige kompetencer. Og medarbejderen skal i sidste ende sikre, at rådgivningen er konsistent og fyldestgørende.
Medarbejderen skal deltage i koordination og administration af AU’s rådgivning i vildtforvaltning og jagtrelaterede emner samt i NOVANA overvågningsprogrammets natur og biodiversitets delprogrammer for naturtyper, arter og fugle, herunder skal medarbejderen deltage i årets faglige NOVANA sammenfatning.
Din profil
- Erfaring i myndighedsrådgivning m.m. indenfor området, nationalt og internationalt.
- Indgående kendskab til de politisk/administrative forhold, herunder specielt i politiske aftaler, relevant lovgivning vedrørende indsatsen på området både i Danmark (inkl. Grønland) og på europæisk plan.
- Overblik/kendskab til nationale og internationale markeder for forskningsbaseret rådgivning.
- Kendskab til vildtforvaltning og jagtrelaterede emner
- Indgående kendskab til strategisk natur- og miljøforskning (nationalt og internationalt) inden for området, herunder de bevilligende organer, fonde og forskningsprogrammer m.m.
- Generelt fagligt fundament inden for NOVANA overvågningsprogrammets dele vedr. naturtyper, arter og fugle (både vand og land), samarbejdet med involverede aktører samt national og international rapportering. Erfaring i programmets opbygning, strategiske muligheder, digitale omstilling, nye overvågningsmetoder samt praktiske anvendelse m.m. vil være en fordel
- Evt. erfaring ift. til overvågningsprogrammets IT og data strategi m.m. vedr. naturtyper, arter og fugle
Desuden vil der blive lagt vægt på flg. kvalifikationer/egenskaber:
- Erfaring eller indsigt i AU’s kvalitetsledelsessystem
- Erfaring i projektledelse.
- Fleksibilitet, gode skriftlige og mundtlige kommunikationsegenskaber, kvalitetsbevidst.
- Gode forhandlingsevner og erfaring med ledelsesunderstøttende og strategiske opgaver.
- God til at håndtere mange komplekse og tværgående faglige problemstillinger og meget fleksibel omkring varetagelse af forskellige opgaver
- Kendskab til/interesse for ”fund raising” og projektudvikling.
- Innovativ og kreativ tænkning.
Baggrund.
Akademisk /videnskabelig baggrund.
Hvem vi er
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet (AU) ønsker at bidrage til den globale udvikling gennem vidensudveksling med det omgivende samfund. Visionen er, at AU gennem det nationale center vil udbygge sin unikke position med hensyn til strategisk forskning og rådgivning inden for natur-, miljø- og energiområdet både nationalt og internationalt. Målet er, at DCE og det øvrige fakultet skal spille en central rolle i den grønne omstilling af det danske samfund.
DCE er den organisatoriske enhed med særligt fokus på rådgivning af myndigheder, erhvervsliv og politiske beslutningstagere inden for natur, miljø og energi. DCE sikrer i samarbejde med de relevante institutter, at AU leverer rådgivning og viden, samt natur- og miljøovervågning, som er baseret på forskning af høj kvalitet og med universitets samlede forskningsbase som grundlag.
DCE koordinerer og medvirker til at kvalitetssikre universitetets forskningsbaserede rådgivning til ministerier og andre rekvirenter af universitetets rådgivning vedr. natur, miljø og energi. DCE skal sikre, at rådgivningen - som grundlag for større samfundsmæssige beslutninger og investeringer - er uafhængig, transparent, helhedsorienteret, tværdisciplinær og konsistent over tid. DCE bidrager i samarbejde med de relevante institutter til den forskningsstrategiske udvikling inden for området. Aarhus Universitets væsentligste kontrakter inden for DCE's område er indgået med Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Grønlands Selvstyre, EU-kommissionen, samt flere virksomheder.
Læs mere om DCE her.
Hvad vi tilbyder:
- DCE tilbyder: et spændende tværfagligt miljø med mange interne og eksterne samarbejdspartnere.
- et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion.
- et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter.
- en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er C.F. Møllers Allé, 8000 Aarhus og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Direktør, Maria Sommer Holtze, +45 9352 1660, masom@dce.au.dk.
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 18. august 2024.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 8, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084646