Forløbskoordinator, lægesekretær i Øre, Næse og Halskirurgi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du behøver ikke være en 8-armet blæksprutte, men er du en haj til at sætte ting i struktur og tænke detaljer ind i din planlægning, så er du lige den hjælpende hånd, vi har brug for.

Vi har en fast stilling til 37 timers besættelse i vores Forløbsenhed i Øre, Næse og Halskirurgi til besættelse hurtigst muligt. Timetal kan evt. forhandles.

Vi bidrager alle med højt tværfagligt samarbejde, stort engagement og et sundt arbejdsmiljø. 

Der er plads til grin og hygge samtidig med, at vi sammen får noget fra hånden. 

Du vil opleve, at din arbejdsindsats og dit bidrag bliver værdsat. 

Helt grundlæggende bliver du set som en vigtig part i det tværfaglige samarbejde, på lige fod med dine øvrige kolleger.

Opgavemængden er skiftende, hvilket er med til at understøtte en varierende arbejdsuge samtidig med, at du holder dine lægesekretærkompetencer kontinuerligt ved lige.

Du sidder i hjertet af klinikken med masser af kontakt til kolleger i huset samt god sparring med de øvrige lægesekretærer. 

I løbet af din arbejdsdag vil du

  • koordinere forløb til vores cancerpatienter (kendskab til kræftpakkeforløb vil være en fordel)
  • forberede og deltage i afdelingens MDT-konferencer
  • visitering af indkomne henvisning både telefonisk og elektronisk 
  • diverse registrerings- og dokumentationsopgaver (skriv) i MidtEPJ 
  • besvare henvendelser pr. telefon og i funktionspostkasse

Hvad kan vi tilbyde dig?

Udvikling

Gode muligheder for faglig udvikling. Vi udvikler os i takt med de nye opgaver, som efterspørges fra vores fag. Derfor bliver ønsker om relevant efteruddannelse modtaget positivt. 

Mono- og tværfagligt miljø

Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø med fokus på det gode samarbejde, høj kvalitet og det optimale patientforløb.

Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, og deler faglig viden på bl.a. personalemøder, fælles sekretærmøder og temamøder.

Ledelse

Du bliver set og hørt. God ledelse går begge veje, derfor er vi åbne over for de udfordringer, der opleves i hverdagen. Vi er nysgerrige, lyttende og involverende, når nye opgaver skal løses. For os er god ledelse dialogbaseret med respekt og tillid. 

Introduktionsprogram

Du vil ved ansættelsen få tilrettelagt et introduktionsprogram svarende til dine kvalifikationer og baggrund. 

Hjemmearbejde

Efter endt oplæring og for at tilgodese fleksibiliteten og trivslen giver vi mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vi søger dig

  • der er uddannet lægesekretær/SAK eller har erfaring inden for sygehusvæsenet og med MidtEPJ
  • som er stolt af at medvirke og udvikle på et højt kvalitetsniveau 
  • som med et smil på læben formår at hjælpe vores patienter, kolleger og samarbejdspartnere 
  • der kan bevare overblikket, strukturere og prioritere dine opgaver - på trods af afbrydelser 
  • har en fleksibel og positiv tilgang til opgaveløsningen

Hvem er vi? 

Øre-, Næse- og Halskirurgi er en afdeling med både højt specialiseret-, regional og hovedfunktion inden for specialet.

Afdelingen er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau og et stort og udbygget samarbejde med øvrige Øre-, Næse- og Halsafdelinger i regionen samt en stor del af de andre afdelinger på AUH.

Vi er ca. 150 medarbejdere, heraf er ca. 30 sekretærer. Vi er fordelt på 2 matrikler, hhv. Palle Juul-Jensens Blvd. og Peter Sabroes gade 

Ansøgningsfrist d. 11. juni 2023

For at få uddybet stillingsopslaget, aftale et besøg hos os eller andre spørgsmål kan du kontakte ledende lægesekretær Betina Elmose Jensen betjoe@rm.dk tlf. 6138 0720. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/forlobskoordinator-laegesekretaer-i-ore-naese-og-halskirurgi/8cunja/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844873

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet