Fra ekstremsport til allemandseje: I Aarhus klatres der som aldrig før

Hos Friluftsland er salget af klatreudstyr fordoblet fra 2021 til 2023. Foto: Friluftsland.
dato

Danskerne er blevet vilde med at klatre, og hos Friluftsland i Aarhus er salget af klatreudstyr fordoblet fra 2021 til 2023. 

Klatresporten har i mange år været en nichesport i Danmark, men det er ikke tilfældet længere. Det oplever man hos Friluftsland i Aarhus, hvor salget af klatreudstyr er fordoblet fra 2021 til 2023.

– Det er helt vildt, så vilde aarhusianerne er blevet med klatring på rigtig kort tid. Vi har jo set flere forskellige trends inden for outdoor og sport i det fri gennem tiden, men klatring har været noget for sig, lyder det fra Ken Wong Eilertsen, der er butikschef i Friluftsland i Aarhus.

– Hvis man skal op at prøve kræfter på de lave klatrevægge – det man kalder bouldering – så skal man faktisk bare have sig et par klatresko. Dem har vi selvfølgelig solgt rigtig mange af, men vi har også andet sikkerhedsudstyr til klatring i natur, der også har solgt langt mere end for bare et år siden, tilføjer Ken Wong Eilertsen.

Fanger der, hvor man ellers slipper
Ifølge tal fra Idrættens Analyseinstitut falder deltagelsen af idræt i foreningsregi, når man går fra barn til teenager og ung. Hvor hele 82 procent af de 7-12-årige dyrker deres sport i en forening, falder det til 69 procent blandt de 13-15-årige, og til 46 procent hos de 16-19-årige. Spørger man Dansk Klatreforbund, hvor medlemstallet er vokset med ti procent det seneste år, ser billedet helt anderledes ud,

– Typisk starter man med klatringen i de tidlige ungdomsår eller studieår, som ellers er de tidspunkter, hvor mange har svært ved at fastholde en sport. Her kan klatring noget særligt ved den sociale kultur, der er en del af den. Når man har klatret, holder man en lille pause og taler med de andre om, hvordan det gik. På den måde er halvlegssnakken en del af det, der sker på gulvet til klatring, forklarer Henrik Roca Stephansen, der er konsulent i Dansk Klatreforbund.

Her spår man, at kulturen med en børnetræner, som man kender det fra andre sportsgrene, vil give klatringen en ekstra bølge i takt med, at mange unge klatrere selv får børn og ønsker at se dem afprøve sporten.

Vil du prøver kræfter med klatring i Aarhus, er der flere muligheder blandt andet hos DGI Huset, Aarhus Klatreklub og Boulders Aarhus.

Friluftsland har siden 1980 forhandlet kvalitetsudstyr til outdoorlivet og er i dag en landsdækkende kæde med 12 forretninger. Virksomheden er ejet af den svenske koncern Fenix Outdoor, der blandt andet ejer det kendte mærke Fjällräven. Læs mere på Friluftsland.dk 

Kilde: Friluftsland
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.