Frederiksbjerg dagtilbud, Kroghsgade Vuggestue søger to pædagogmedhjælpere.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger to pædagogmedhjælpere med opstart 15. august 2023. Den ene stilling er en fast stilling på 20 timer. Den anden er et barselsvikariat på 25 timer. 

Som pædagogmedhjælper er du med til at give børnene en god og tryg hverdag i samarbejde med dine øvrige kollegaer i vuggestuen. Jobbet består primært i at skabe gode relationer til børnene og mellem børnene. Der er fokus på, at give børnene gode oplevelser og tilpas ansvar, og at skabe forudsigelige og trygge rammer for børnene, som de kan udvikle sig og trives i. Forældresamarbejdet er en vigtig parameter for at få dette arbejde til at lykkes.

Din profil:
Vi ønsker pædagogmedhjælpere, som:

  • har lyst til at arbejde med 0-3-årige børn
  • er nærværende i arbejdet med børnene
  • har gode idéer og lyst til lege med vuggestuebørn
  • vil engagere sig i både personale- og forældresamarbejdet
  • er stabil, fleksibel og positiv
  • kan kommunikere anerkendende med børn, forældre og personale
  • er åben overfor diverse praktisk arbejde i relation til dagligdagen
  • er åben overfor anvisninger fra det øvrige pædagogiske personale – og giver følgeskab til de aktiviteter, som pædagogerne planlægger og igangsætter
  • er selvstændig og kan tænke tre skridt længere frem i dagens gøremål
     

Derfor skal du vælge os:
Vi er en funktionsindrettet vuggestue, som giver gode muligheder for både spontane og planlagte aktiviteter med børnene. Vi tror på, at relationerne mellem både børn og voksne er bærende i et udviklende og lærende miljø. Vi er nærværende sammen med børnene, og vi gør en stor indsats for, at børn og forældre skal føle sig trygge hos os og godt modtaget hver dag. Som pædagogmedhjælper hos os har du mulighed for at bruge dine evner og kompetencer sammen med børnene, hvad enten du er god til at synge, spille musik være kreativ, ved en masse om naturen eller andet. Som medhjælper hos os vil du være en del af de pædagogiske dialoger om vores børnegruppe. Vi vil gøre vores bedste til at hjælpe dig godt i gang på vores arbejdsplads, så du oplever at komme trygt og godt fra start i jobbet hos os.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 20-25 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om Kroghsgade Vuggestue på hjemmesiden www.frederiksbjerg.dagtilbud-aarhus.dk eller henvende dig til pædagogisk leder Janne Bremer på tlf. 41 85 75 66 eller mail jabre@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er fredag den 30. juni 2023. Vi afholder samtaler tirsdag den 5. juli.
 
Om os
Kroghsgade Vuggestue er en kommunal vuggestue med 39 glade børn. Vuggestuen er en del af Frederiksbjerg Dagtilbud, der består af ni institutioner. Som personalegruppe samarbejder vi bredt i huset, og børnene bliver løbende præsenteret for vores forskellige aktivitetsrum og legepladser. 
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kroghsgade 1, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/frederiksbjerg-dagtilbud-kroghsgade-vuggestue-soger-to-paedagogmedhjaelpere/hun79q/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854700

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet