BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
I Hasselhaven søger vi en pædagogmedhjælper til vores omsorgsfulde og livlige vuggestue og børnehave i Lystrup pr. 1. juli 2023 på 25 timer om ugen. Som pædagogmedhjælper i Hasselhaven er du med til at sætte rammerne for en dag, som er præget af leg, læring og gode relationer mellem børn og voksne. Du vil have timer i hele huset som der er behov for det.
Det er pædagogen, der har ansvaret for at planlægge dagen, men der er rig mulighed for, at du kan byde ind med gode idéer. Det kan også være, at du er god til for eksempel sport, musik eller er kreativ, og har lyst til at bidrage til fællesskabet med det.
Det er vigtigt for os, at du er fleksibel og stabil og har mulighed for at tage ekstra timer med kort varsel.
Din profil:
Som vores nye kollega forventer vi, at du:
kan lide at arbejde med børn og har lyst til at hjælpe dem godt på vej
har en reflekterende, anerkendende og respektfuld tilgang til børn, forældre og dine kolleger
er rummelig, tydelig og tålmodig
kan arbejde selvstændigt
kan og vil samarbejde på tværs af hele huset
tager ejerskab og arbejder efter dagtilbuddets mål og værdier med fokus på læring, fællesskaber og trivsel for børn og voksne
kan navigere i en omskiftelig hverdag, og kan indgå på flere stuer i løbet af dagen
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi arbejder med udgangspunkt i dagtilbuddets pædagogiske læreplan og hvor du får mulighed for at deltage i planlægning, udførelse og evaluering af det daglige arbejde med børnegruppen. Vi er en social medarbejdergruppe i forskellige aldersgrupper, hvor smil og grin er en fast del af hverdagen, også når vi har travlt. I jobbet får du god mulighed for at søge sparring hos dine kolleger, som gerne vil dele ud af deres erfaring og viden – faktisk forventer vi, at du spørger, når du er i tvivl, eller støder på en udfordring i arbejdet.
Derudover kan vi tilbyde dig:
kolleger, som arbejder professionelt og fagligt, og hvor ærlighed og gennemsigtighed er en fælles værdi
en arbejdsplads, hvor vores fælles kultur bygger på anerkendelse og gensidig respektet job, hvor du får meget ansvar, men altid arbejder sammen med andre voksne om opgaverne
et job, hvor du har mulighed for at lære en masse om børns udvikling og om dig selv
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 25 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere om Hasselhaven og dagtilbuddet, kan du besøge vores hjemmeside her
Ligeledes er du velkommen til en rundvisning i huset, torsdag den 15. juni kl. 9.30, og tager ca. 30 minutter. Ønsker du at deltage i denne rundvisning, send en mail på jbuli@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22. juni 2023 og vi holder samtaler efterhånden som vi modtager ansøgningerne.
Om os
Hasselhaven er normeret til 17 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn. I Hasselhaven arbejder vi anerkendende og inkluderende og vores mål er at optimere børnenes trivsel, læring og udvikling gennem gode og udviklingsstøttende deltagelsesbaner for alle børn i små og store fællesskaber. Vi har et hus med dejlige børn, engagerede og deltagende forældre og en proaktiv og engageret personalegruppe.
Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Hasselhaven 1, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/har-du-lyst-til-at-bruge-dagen-sammen-med-skonne-born-og-gode-kolleger-sa-er-det/21fddj/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849298