Sundhedsstyrelsens nye søvnråd falder på en tør plet i Aarhus. Det viser en ny undersøgelse, der er gået i dybden med aarhusianernes søvnvaner.
Vi sover alt for lidt. Sådan lyder vurderingen fra Sundhedsstyrelsen, der af samme årsag har udgivet sine allerførste anbefalinger til, hvor meget voksne danskere bør sove.
Anbefalingerne udgives i kølvandet på Den Nationale Sundhedsprofil, der i starten af året understregede, at mere end hvert femte dansker har været ”meget generet” af træthed.
Derfor har sengeforhandleren, Bedre Nætter, undersøgt danskernes søvnvaner. Og undersøgelsen viser tydelige tegn på, at søvnrådene er et kærkomment syn i Aarhus. For ifølge Bedre Nætters undersøgelse mener 54% af borgerne i Aarhus selv, at de sover for lidt.
Ifølge 57% af de søvnige aarhusianere skyldes behovet for mere søvn, at de ikke føler sig udhvilet om morgenen.
Undersøgelsen viser også, at 38% af aarhusianerne har problemer med at falde i søvn om aftenen — søvnproblemer som ifølge borgerne skyldes bekymringer, at de tænker på arbejde eller skole og søvnforstyrrelser forårsaget af mobil og tv — sidstnævnte er en tendens som forskere for længst har konstateret er problematisk for den gode nats søvn.
Fem gode råd: Sådan forbedrer du din søvn
Så hvad kan borgere i Aarhus gøre for at nærme sig de 7-9 timers søvn, som Sundhedsstyrelsen anbefaler? Bedre Nætters eksperter deler deres fem gode råd.
1. Fast søvnrytme. Faste sengetider hjælper kroppens naturlige søvnfaser, så du ikke sover tungt når du skal stå op, og så du har nemmere ved at falde i søvn om aftenen.
2. Øg dit indtag af sollys. Selv på overskyede dage hjælper sollyset kroppen med at producere hormonet melatonin, som er vores naturlige søvnhormon.
3. Prioritér skærmfri tid. Undgå skærmhygge en time inden sengetid. Det blå LED-lys fra din smartphone, tablet eller computer hæmmer nemlig produktionen af melatonin.
4. Spis og drik fornuftigt. Undgå koffein, alkohol og store måltider, der holder tarmene i gang, inden sengetid. Men undgå også at gå sult forhindrer dig i at falde i søvn.
5. Skab et godt sovemiljø. Rolige omgivelser uden støj, lys og kraftige farver er gode for søvnen. Sørg også for at lufte ud og holde værelsestemperaturen mellem 16 og 18 grader.