Information om kampfordelerens prioriteringer.

dato

Nyheden er fra ASA fodbold

Vores kampfordeler Jonas W. Pedersen er i perioder under ganske stort pres for at besvare og håndtere en række henvendelser vedr. ønsker til flytning af kampe mv. Derfor skal vi for god ordens skyld præcisere de retningslinjer Jonas på bestyrelsens vegne arbejder under.

Vigtigst er, at ASA’s træningstider midt på ugen skal respekteres så langt som muligt. Det betyder, at både ungdoms- og seniorhold i videst mulig udstrækning spiller kampe i weekenden. Vi er vidende om, at der særligt i ungdomsafdelingen er mange ønsker til midtugekampe og imødekommer dem i et vist omfang, men aldrig, sådan at det medfører at andre hold må opgive tildelt træningsareal.

For seniorholdene (old boys undtaget) holder vi endnu mere fast i, at kamptidspunkterne fortrinsvis skal være på lørdage og søndage af hensyn til det sociale liv på og omkring holdene. Samtidig har vi behov for lidt omsætning i Tutten, der i normalt vil være bemandet med betalt arbejdskraft.

Generelt bestræber Jonas sig på, at besvare jeres henvendelser hurtigt, men har bestyrelsens fulde opbakning til at arbejde med en svartid på et par dage. Han skal selvfølgelig have arbejde og fritid uden for ASA til at fungere.

Niels Jørgen

Formand ASA-Fodbold

Kilde: ASA fodbold