BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe innovation, vækst og beskæftigelse i danske SMV’er og start ups på baggrund af forskning og de nye teknologiske muligheder? Og kan du arbejde selvstændigt og beslutsomt efter disse mål, så er du måske vores nye Innovation Officer.
Vi skaber fremtidens fundament
I Innovationsfonden investerer vi hver dag i landets dygtigste forskere, videns-iværksættere og virksomheder, der med nye idéer, viden og teknologi styrker Danmark og samfundets bæredygtighed. I 2023 skal fonden investere ca. 1,6 mia. kr. i nye forsknings- og innovationsprojekter og samtidigt administrere en samlet projektportefølje på ca. 7 mia. kr. Det er en spændende og vanskelig samfundsopgave, vi løser – og den kan du nu blive en del af!
Du får ca. 65 engagerede og dygtige kollegaer fordelt på vores kontorer i Aarhus, Aalborg og København.
Innovation Officer til Start up og SMV
Du ansættes i Start up og SMV teamet, der har ansvaret for programmerne: Innobooster, Erhvervsforsker, Innoexplorer og Innofounder. I samarbejde med kollegaer i teamet og i resten af fonden vil du have fokus på primært Innobooster og Innoexplorer programmerne, der investerer i potentielle vækstvirksomheder, vidensbaserede iværksættere eller forskere, der ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt, en ny service, forbedre en proces eller etablere en ny vidensbaseret virksomhed. Endvidere kan det være med et ønske om at afsøge mulighederne for kommercialisering af forskningsresultater.
Behandling og vurdering af ansøgninger er kerneopgaven i stillingen. Du bidrager i hele procesforløbet med formidling af programmerne til potentielle ansøgere og andre interessenter, der deltager i vurdering af ansøgninger, igangsætning, opfølgning og afslutning af projekterne, servicering af vores udvalg samt tværgående ad hoc opgaver og den løbende drift og udvikling af programmerne.
Vi arbejder tværfagligt, og dine faglige vurderinger inddrages derfor også i sagsbehandlingen. Samtidig lægger vi vægt på gode relationer til vore ansøgere, bevillingshavere og øvrige samarbejdspartnere. Derfor bruger vi også tid på kommunikation og vejledning vedr. projekter og fondens øvrige virkemidler. Vi ønsker at blive anset som en troværdig og tillidsvækkende partner. Det er derfor afgørende, at dyder som respekt over for ligeværd, transparens og integritet falder dig naturligt.
Vi har fokus på kompetent opgaveløsning til tiden, og anvender driftsstyring som rammen for opgaveløsning. Teamet tilrettelægger arbejdet i fællesskab, og alle bidrager til, at vi både løser vores opgaver, håndterer udfordringer og optimerer vores processer. Vi er ét team, der eksekverer fire programmer, og derfor skal du også være parat til at bidrage med opgaveløsningen på alle programmer i spidsbelastningsperioder. Derfor forventer vi også, at du kommer med en vilje til og ambition om at være med og styrke vores funktion.
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse på kandidatniveau, kan arbejde løsningsorienteret og proaktivt med komplekse opgaver. Derudover har du minimum 3 års relevant erhvervserfaring fra enten en offentlig institution/styrelse eller en privat virksomhed, hvor du er vant til at arbejde complianceorienteret og i interaktion med interne og eksterne interessenter. Det vil være en fordel, hvis du kender til innovationssystemet i Danmark – dette kan eksempelvis være fra en vidensinstitution, en klynge eller en virksomhed. Det vil være en stor fordel, hvis du har en god forretningsforståelse og har erfaring med at bedømme ansøgninger.
Du bliver en del af et stærkt engageret miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt. Det er en fordel, hvis du endvidere:
- Har erfaring med offentlig sagsbehandling
- Er struktureret, effektiv med blik for detaljen uden at miste overblikket
- Er en stærk holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt
- Er en dygtig formidler både i tale og på skrift
- Formår at følge dine opgaver helt til dørs
- Er fleksibel
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi har en aktiv personaleforening, og prioriterer en god kultur med dialog og samarbejde som forudsætninger for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode personlige udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige krav og ambitioner med privatliv.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuld tid og ønskes tiltrådt hurtigst muligt og gerne senest 1. februar 2024.
Du ansættes i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen forventes besat på fuldmægtigniveau.
Ansættelsessted: Innovationsfonden, Europaplads 2, 8000 Aarhus.
Søg stillingen
Klik på knappen ”Søg stillingen”. Vi skal have din ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter senest d. 23. november 2023.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Start up & SMV Lars Zederkof på telefonnummer 6150 5022, Program Lead Torben Midtgaard Poulsen på telefonnummer 6190 5093 eller Program Lead Annemarie Etzerodt på telefonnummer 6190 5015.
Vi forventer at holde første samtaler i uge 48 og anden samtaler i uge 49.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Århus Europa plads, Europa Plads , 4 sal, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937423