Juridisk studentermedhjælper til Nævnssekretariatet i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet og om os:
Har du interesse for boliglejeret, eller lyder området spændende? Vil du løse administrative og juridiske opgaver i Danmarks bedste nævnssekretariat i tæt samarbejde med førende eksperter inden for området? Vil du bidrage til at løse opgaver korrekt, venligt og hurtigt samt sikre retfærdighed på nævnsområdet? Så kan jobbet her måske være noget for dig!

Nævnssekretariatet under Backoffice i Borgerservice søger 1-2 juridiske studentermedhjælpere (stud.jur.) til at bistå sekretariatets jurister og administrativt personale med administrative opgaver, juridisk sagsbehandling, forberedelse og efterbehandling af møder i de 10 husleje- og beboerklagenævn samt hegnssyn, som sekretariatet betjener. Du skal dermed have lyst til at løse alle typer opgaver – store som små – der letter hverdagen for dine kollegaer.

Backoffice består af Nævnssekretariatet, Drift og Økonomi, Opkrævningen, Kontrolteamet og Folkeregister/Sygesikring. Der er ansat ca. 85 medarbejdere.

I Nævnssekretariatet, som betjener de to huslejenævn i Aarhus, Beboerklagenævnet, Hegnssynet samt husleje- og beboerklagenævnene i Haderslev, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner, er der p.t. 6 medarbejdere. Nævnene er domstolslignende administrative myndigheder, som fungerer selvstændigt i forhold til den øvrige offentlige forvaltning. Vores nøgleværdier er korrekt, venlig og hurtig service og sagsbehandling i forhold til borgere og nævn. Vi modtager ca. 1.100 sager årligt og er dermed Danmarks næststørste husleje- beboerklagenævnssekretariat med landets laveste sagsbehandlingstider – uden at gå på kompromis med den juridiske kvalitet. 

For den rette kandidat kan der eventuelt være mulighed for fastansættelse efter endt uddannelse. 

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være:

  • at assistere sekretariatets jurister og administrativt personale
  • juridiske og administrative opgaver i form af posthåndtering og besvarelse/vejledning til borgere, telefonpasning, oprettelse af nye sager og indhentelse af relevante oplysninger, berammelse af besigtigelsessager, udsendelse af afgørelser, afvikling og planlægning af nævnsmøder, pligtmæssig indberetning til relevante offentlige myndigheder, udviklingsopgaver bl.a. inden for it og sagsprocesser
  • udarbejdelse af vejledninger og andre ad hoc-opgaver
  • sagsforberedende arbejde
  • høring af sagens parter
  • udviklingsopgaver vedr. it, jura og proces-/sagsgangsoptimering
  • forefaldende kontoropgaver relateret til Nævnssekretariatets opgaver
  • PA-opgaver for afdelingslederen, herunder f.eks. udarbejdelse af udkast til notater og indstillinger, ledelsesinformation, udviklingsopgaver, tværgående samarbejder i og uden for organisationen, afrapportering til ledelse, byråd, ministerier m.m. 
  • ansvar for egne sager fra start til slut, efter grundig indføring i sekretariatets arbejdsgange og fagområder, herunder udfærdigelse af indstillinger til afgørelser samt efterbehandling af sager efter nævnsmøder.

Du skal også bidrage positivt til den løbende udvikling og kvalitetssikring af området samt ikke mindst deltage aktivt i digitaliseringen generelt. Det forventes derfor, at du har gode IT-kundskaber. 


Din profil:
Det forventes, at du er fagligt dygtig, ambitiøs og kan arbejde effektivt og selvstændigt, men at du samtidig er grundig, opsøgende og detaljeorienteret. Du skal generelt være hjælpsom og loyal over for dine kolleger og arbejdsplads, og du skal være villig til at yde en ekstraordinær arbejdsindsats, når det gælder. 
  
Vi forventer herudover, at du: 

  • studerer på den juridiske bachelor- eller kandidatuddannelse og har minimum 1 år tilbage
  • interesserer dig for boliglejeret
  • at du er særdeles god til at formulere dig på skrift og kan skrive fejlfrit dansk
  • har gode karakterer - særligt i de formue- og forvaltningsretlige fag
  • har gode samarbejdsevner og et godt humør 
  • er service-/kundeminded
  • er fleksibel og omstillingsparat 
  • kan arbejde struktureret og har ordenssans
  • har gode it-kundskaber.


Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde

  • en spændende, alsidig og respekteret arbejdsplads med et højt fagligt niveau
  • strukturerede arbejdsopgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads, som går i front og tænker nyt - særligt på det boliglejeretlige område
  • et åbent og uformelt miljø 
  • et job med høj grad af selvstændighed med mulighed for at præge egen arbejdsdag
  • en fleksibel arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, herunder mulighed for fleksible arbejdstider efter aftale, navnlig i eksamensperioder
  • gode muligheder for at skabe et netværk
  • gode sociale arrangementer. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 15


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til juridisk konsulent Jeppe Hougaard Ullerup-Hansen på telefon 89402275.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 28. februar 2024
 
Vi forventer, at samtaler finder sted fredag den 1. marts 2024 i tidsrummet mellem kl. 11 og 14.

 
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992315

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet