BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Møllevangskirken, Aarhus
Møllevangskirken søger en engageret og dygtig kirkesanger, der kan synge kirken op, og sammen med organisten være de bærende kræfter i Møllevangskirkens musikteam.
Stillingen er på 12 t/uge med tiltrædelse 15. august 2023.
Møllevangskirken har en ambition om at have en bred musikprofil repræsenteret i gudstjenester og andre aktiviteter, og vi ønsker, at musikteamet skal stå i spidsen for det i samspil med præster og andre medarbejdere.
Vi har brug for dig til at...
- Lede sangen sammen med organisten ved gudstjenester.
- Lede sangen ved kirkelige handlinger (begravelser, bisættelser, vielser og dåb).
- Bidrage med solo (sang eller instrument) ved cirka én gudstjeneste pr. måned
- I samarbejde med organisten planlægge og gennemføre inddragelsen af fx frivillige kor med musikalske indslag i gudstjenesterne.
- Lede vores folkekor (hvis du har forudsætninger for det)
- Bidrage til andre arrangementer fx højskolesangaftner.
- Tænke med omkring musikudvikling i kirken generelt, og styrke en bred musikprofil.
Der ligger således i stillingen timer til at planlægge og afholde 2-3 andre arrangementer og derigennem præge Møllevangskirkens musikliv med det du kan, og brænder for indenfor forskellige musikgenrer.
Om dig
- Du kan understøtte menighedens sang og træde frem som solist.
- Du mestrer gerne et andet instrument
- Du er åben, fleksibel og bidrager til godt samarbejde.
- Du har kendskab til og glæde ved både gammelt og nyt, og har lyst til at bevæge dig i mange genrer.
- Du kan se dig selv som en del af Møllevangskirkens måde at være kirke på.
Vi tilbyder…
en stilling med mulighed for at byde ind med det, du kan som sanger og evt. musiker, samt en arbejdsplads præget af godt samarbejde, lydhørhed over for hinandens faglighed og ideer - og en fælles lyst til at være kirke.
Mere om stillingen
Arbejdstiden falder både på hverdage og i weekender. Fast fridag mandag.
Ansættelse som kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller Kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Stillingen aflønnes efter kvalifikationer indenfor intervallet (i beløb pr. 01.04.2023) 95.766 – 139.966 kr. med fixpunkt på 98.222 kr. årligt. Desuden betales et rådighedstillæg på 7.381 kr. pr. år (2023 niveau) + 18% i pension.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Møllevangskirken, men kan også være fx byens kapeller.
Ansøgningsfrist er søndag den 4. juni 2023. Der afholdes samtale og sangprøve i uge 24. Ansøgningen sendes med sikker post til 8117fortrolig@sogn.dk.
Se gerne mere om hvem vi er på vores Facebook og hjemmeside www.moellevangskirken.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvad du kan byde ind med.
Har du spørgsmål inden, så kontakt daglig leder Maibritt Lysgaard Pedersen på 8615 8154 eller 6112 8154.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Møllevangskirken, Møllevangs Alle, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: 8117fortrolig@sogn.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833245