Klinikassistent til Klinik for Ortodonti på Tandlægeskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen) på Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en uddannet klinikassistent pr. 1. september 2023. Stillingen er primært tilknyttet Klinik for Ortodonti.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i de uger, hvor Tandlægeskolens klinikker har åbent. Man har fri i klinikkens lukkeperioder, som er juli, august, uge 42, juleferien og påsken. Da der udbetales løn alle årets 12 måneder, svarer lønudbetalingen til et timeantal på 32,59 ugentligt (lønbrøk).      

Om klinik for Ortodonti

Der er 16 klinikstole og en indlevering. På klinikken behandles børn og voksne med behov for tand-regulering. Behandlingen varetages primært af specialtandlægestuderende, som er færdiguddannede tandlæger, der gennem en 3-årig videreuddannelse undervises på sektionen, og bliver specialtandlæger i tandregulering. Flere udenlandske tandlæger deltager i det internationale 3-årige videreuddannelses-program. 

Dine arbejdsopgaver

Du vil i et samarbejde med de kliniske undervisere hjælpe de videreuddannelsesstuderende på klinikken, så vi sammen opnår den bedst mulige læring og patientbehandling i et godt arbejdsmiljø. Herudover er dine arbejdsopgaver som erfaren klinikassistent sammen med dine 5 klinikassistent-kolleger:

  • At støtte/assistere de videreuddannelsesstuderende i deres kliniske arbejde
  • Almindeligt forefaldende klinikarbejde
Arbejdstiden planlægges mellem kl. 7:45 -15:30.

Dine kompetencer

Du er uddannet tandklinikassistent med bred klinisk erfaring og lyst til at lære specialet.
Du arbejder selvstændigt, er ansvarsbevidst og har et godt overblik. Som person er du engageret, fleksibel og værdsætter en dynamisk hverdag. Som teamspiller er du også god til at kommunikere og hjælpe både dine kolleger og de studerende. Du vil med din positive indstilling bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du taler og forstår engelsk.

Vi tilbyder

En interessant dagligdag med ansvar, hvor et tæt teamsamarbejde vægtes højt. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt i et spændende miljø og vi tilbyder et introduktionsforløb, så du bliver klædt godt på til opgaverne.

Yderligere information

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. juni 2023 fra kl. 12:30.

Spørgsmål til stillingen

For nærmere oplysninger om den ledige stilling er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helle Leegård på tlf. 2899 2077.



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b99c7c69-9287-4390-beab-0e4f8b551067

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet