Klinisk Akademiker søges til Center for Gen- og Celleterapi og Immunologisk Diagnostik, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en klinisk akademiker med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner i en 2 årig ansættelse. Stillingen vil være ligeligt delt mellem Center for Gen- og Celleterapi (CGCT) og Immunologisk Diagnostik.
Tiltrædelse d. 1. august 2023 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer. 

Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne se en ansøgning fra dig. Vi vægter faglighed og det professionelle samarbejde lige højt.

Om afsnittene:

Center for Gen- og Celleterapi forener flere års erfaring med forarbejdning og konservering af stamcelleprodukter fra bl.a. perifert blod, knoglemarv og navlesnorsblod med nye cellekomponenter baseret på f.eks. stamcelleoprensning fra fedtvæv.
Vi står for produktion af cellulære komponenter til klinisk afprøvning af nye behandlingsprincipper – et område der er i hastig vækst, og som vi forventer vil udgøre en større og større del af vores arbejdsområde indenfor få år.


Immunologisk Diagnostik er et paraklinisk afsnit involveret i immunudredning og monitorering. Hovedopgaverne i afsnittet består i at foretage udredning for primære og sekundære immundefekttilstande inkl. autoinflammatoriske tilstande samt monitorering af immunstatus hos patienter med HIV-infektion eller patienter behandlet med immunsuppresiva. Dette opnås primært ved flowcytometriske karakteriseringer og funktionelle analyser samt exom sekventering.

 
Følgende arbejdsopgaver og ansvar vil være omfattet i stillingen:

CGCT

  • Videreførelse af eksisterende og etablering af nye metoder til MSC-dyrkning under GMP-forhold mhp. eksperimentel klinisk anvendelse
  • Tovholder på opskalering af MSC produktion
  • Tovholder på frigivelsesassays til celleterapiprodukter, herunder hjemtagning og validering til brug i GMP-godkendt produktion
  • Tovholder på udvikling og koordinering af ”potency assays” for mesenkymale stamceller i forbindelse med eksperimentelle kliniske protokoller.

Immunologisk Diagnostik

  • Variantfortolkning af WGS ved immundefekt

Vi ønsker en kollega, som

  • har celle- og molekylærbiologisk indsigt
  • har praktisk erfaring med GMP, herunder kendskab til gældende lovgivning og kvalitetsstandarder
  • har erfaring med validering af apparatur og analyser
  • har praktisk erfaring med variantfortolkning af WGS hos patienter med mistænkt dysfunktion
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • er udviklingsorienteret og klar til at tage ansvar for egen personlig og faglig udvikling
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og som er vant til at planlægge, koordinere og prioritere opgaver 
  • er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • er serviceorienteret og medvirker aktivt til et godt, tværfagligt samarbejde i hele organisationen
  • har humoristisk sans samt et godt og smittende humør

Afdelingen tilbyder et job med

  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • god kollegial sparring
  • introduktion og oplæring
  • en afvekslende og travl hverdag med faglige udfordringer
  • mulighed for at blive en del af en velfungerende afdeling med kompetente og engagerede kolleger
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde

Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 195 ansatte (213 incl. forskere) og varetager produktion af blodkomponenter, transfusionsmedicinske analyser og rådgivning, transplantationsimmunologiske analyser, udredning og rådgivning, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter. Vi sætter en ære i et professionelt samarbejde, hvor du er ansat til to ting: samarbejde og faglighed. Vi vægter begge dele lige højt. 

Læs mere om afdelingen på www.kia.auh.dk

  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard og i Blodbankens Plasmacenter, Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N. 

 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Bjarne Kuno Møller tlf. 78455000 eller mail bjamoell@rm.dk

 
Har du lyst, og kan du indfri ovennævnte, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link. 

Ansøgningsfrist d. 18. juni 2023. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler uge 25.
 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/klinisk-akademiker-soges-til-center-for-gen-og-celleterapi-og-immunologisk-diagn/64ubib/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850219

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet