BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at komme helt ind i maskinrummet omkring rådmand og direktion? Har du politisk tæft og har du ambitioner for dig selv og det aarhusianske social- og beskæftigelsesområde? Så har vi en spændende stilling til dig i Rådmands- og ledelsessekretariatet i Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Da en af vores konsulenter har valgt at skift til uddannelsessektoren, slår vi denne stilling op. I Rådmands- og ledelsessekretariatet vil du blive en del af det team, der arbejder tættest sammen med rådmand og direktør for at omsætte politiske og ledelsesmæssige prioriteter til virkelighed.
Vi agerer som rådgivere og bindeled mellem ledelsen og resten af organisationen, når politisk/strategiske indsatsområder og projekter skal defineres, søsættes eller løftes, både lokalt i Aarhus og nationalt. Ud over den daglige topledelsesbetjening har vi skarpt fokus på at følge op på rådmandens visioner og interessevaretagelse, lokalt såvel som nationalt. Dagsordener og opgaver er omskiftelige, men noget af det, der aktuelt fylder i opgaveporteføljen hos os, er fremtidens beskæftigelsesindsats, omstilling af hjemløseområdet, unges mentale trivsel og blandede bydele/integration.
Opgaverne:
Din hverdag i Rådmands- og ledelsessekretariatet vil være koncentreret om den direkte betjening af rådmand og direktør. Magistratsafdelingen Sociale Forhold og Beskæftigelse er motoren i det aarhusianske velfærdssamfund og dækker et væld af policy-områder, som typisk vil være i offentlighedens søgelys. Derfor er det afgørende, at du har sans for de politiske detaljer og kan omsætte disse i samspil med de faglige interesser og forhold.
I Rådmands- og ledelsessekretariatet vil du blive en del af et ambitiøst team, som består af fem akademiske konsulenter og tre ledelsessekretærer der refererer til sekretariatschefen. Teamet er organisatorisk forankret i stabsfunktionen ”Organisation og Ledelse”, som bl.a. består af et presse- og kommunikationsteam, som vi samarbejder tæt sammen med i opgaveløsningen.
Dine opgaver vil være politisk og ledelsesmæssig betjening af rådmand og direktør i tæt samspil med de andre akademiske konsulenter. Du vil bl.a. skulle:
- Agere bindeled mellem den øverste ledelse og driftsorganisationen ved bl.a. at facilitere og omsætte ledelsens beslutninger
- Rådgive rådmand og direktør om politisk-strategiske forhold og bidrage til implementeringen af rådmandens politiske visioner
- Understøtte forvaltningen i at udarbejde materiale til brug for såvel politiske som organisatoriske processer og beslutninger
- Bidrage til opkvalificering og styrkelse af samspillet mellem det faglige og politiske niveau
- Varetage klassisk sekretariatsbetjening i rollen som mødeleder, referent og facilitator i bl.a. de øverste beslutningsorganer i organisation
- Faste opgaver ift. udarbejdelse af indstillinger, baggrundsnotater, mødebemærkninger, taler og talepinde m.m.
Om dig:
Du vil ofte være topledelsens stemme udadtil i organisationen, hvorfor det er afgørende, at du er en dygtig formidler og naturligt tager et særligt ansvar i opgaveløsningen. Du er også dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og er åben for andre perspektiver end dit eget – om end du også tør give konstruktivt modspil til både kollegaer og ledere.
Vores magistratsafdeling er en kompleks organisation med et stort informationsflow. Derfor er det en præmis, at du har en solid analytisk kapacitet, som gør dig i stand til at forstå og oversætte både faglige og politiske strategier til såvel den øverste ledelse som dine kollegaer.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse, som har styrket din analytiske kapacitet, din politiske tæft og din organisationsforståelse.
- Har erfaring fra en politisk organisation med skiftende politiske dagsordener og mange interessenter – en kommunal eller statslig baggrund foretrækkes.
- Mestrer rollen som rådgiver og sparringspartner over for såvel rådmand, ledelse og kollegaer.
- Trives med arbejdsopgaver af meget forskellig karakter – både hvad angår indhold, omfang og tidshorisont.
- Har et skarpt blik for, hvordan man agerer i forskellige arenaer, og hvordan man opbygger og vedligeholder gode relationer.
- Skaber resultater og har sans for det muliges kunst, både politisk og administrativt.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Mads Skødt Rasmussen på 2363 9808 I maskra@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi forstiller os tiltrædelse i løbet af august, men er fleksible på opstarten, og respekterer dine sommerferieplaner.
Vi glæder os til at høre dit bud på, hvordan du vil sætte dine personlige og faglige kompetencer i spil og gøre et godt hold endnu bedre.
Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 12. juni, og forventer at afholde 1. samtale torsdag d. 15. juni og evt. 2. samtale onsdag d. 21. juni.
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning, cv og relevante eksamenspapirer. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Det gælder f.eks. tilbud til borgere, der står uden for eller i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere. Vi yder også en bred række af aktiviteter og tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge.
Magistratsafdelingen er organiseret i en række driftsområder samt stabsfunktioner og beskæftiger ca. 4.300 medarbejdere.
Nærværende stilling vil være forankret under kontoret Ledelsessekretariatet, som hører under stabsfunktionen Organisation og Ledelse. Foruden Ledelsessekretariatet består Organisation og Ledelse også af kontorer med fokus på presse og kommunikation, organisationsudvikling, arbejdsmiljø og personalejura.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
12-06-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/konsulent-med-politisk-taeft-til-radmands-og-ledelsessekretariatet-i-sociale-forh/cjekth/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839233