Læse-/skrivekonsulent søges til Specialpædagogisk studiestøtte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Institut for Kommunikation & Handicap, IKH, Region Midtjylland, er 2 stillinger som læse-/skrivekonsulent i Læseafdelingen ledig til besættelse 1. august 2023 – eller snarest muligt.

Den ene stilling er på 30 timer om ugen, og du skal indtil videre primært løse opgaver på VIA i Silkeborg ca. 3 dage om ugen og 1 dag om ugen i Aarhus på MarselisborgCentret. Den anden stilling er på 37 timer om ugen, hvor du indtil videre skal løse opgaven i Aarhus på MarselisborgCentret samt i mindre omfang på andre geografiske områder i Region Midtjylland.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Ordblindetestning og udredning af støtteberettigelse for studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser
  • IT-instruktion i kompenserende hjælpemidler
  • Studiestøtte (vejledning i kompenserende studiestrategier og -teknikker)
  • Dokumentation og afrapportering samt evalueringer i henhold til rammeaftale indgået med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Vi forventer en medarbejder med:

  • Teoretisk og praktisk erfaring med ordblindeområdet (unge og voksne)
  • Uddannelse eller efteruddannelse i læse-/skrivevanskeligheder
  • Et godt kendskab til og interesse for kompenserende IT-hjælpemidler samt flair for at instruere på pædagogisk vis i hensigtsmæssig brug af disse
  • Didaktiske kompetencer og praksiserfaring med didaktiske og pædagogiske metoder  
  • Evne til selvstændig og struktureret arbejdstilrettelæggelse, elektronisk journalføring og arbejdstidsregistrering
  • Der forudsættes kendskab til unge og voksnes normale læseudvikling samt viden om og handlekompetencer til specialiseret pædagogisk indsats
  • Der forudsættes specifikt kendskab til dysleksidiagnosen, samt viden om hvilke udfordringer dysleksien kan medføre for studerende på en videregående uddannelse

Du ansættes som konsulent og derfor er det vigtigt både at være i stand til at arbejde selvstændigt i forhold til planlægning og udførelse af de daglige arbejdsopgaver og kunne indgå i teamsamarbejde.

Det er et krav, at du har kørekort og gerne egen bil.

 
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: afdelingsleder Tina Frederiksen, tlf: 23845255 eller pr. mail: tinafe@ps.rm.dk og TR Tine Beck Jensen, tlf.: 29 22 19 07 eller pr. mail: tine.jensen@ps.rm.dk.

Se desuden: www.ikh.rm.dk.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 29. maj 2023.

Samtaler forventes afholdt den 2. juni 2023 på MarselisborgCentret i Aarhus. Kandidater bedes løse en case ifm. ansættelsessamtalen.

 

Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) er en af landets mest specialiserede arbejdspladser, hvilket giver vores medarbejdere unikke muligheder for at arbejde meget fagspecifikt. Vi dokumenterer det vi gør, og udvikler kontinuerligt på vores praksis.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Evald Krogs Gade, 6, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/laese-skrivekonsulent-soges-til-specialpaedagogisk-studiestotte/om0qrg/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836433

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet