BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så er det måske dig, vi søger!
“Grobund til fremtiden”
Cabi, Aarhus Kommune, Naturfællesskaber og Huset Relief har modtaget en bevilling på 3,4 mio kr. fra Det Obelske Familiefond til at gennemføre projektet ”Grobund til fremtiden” over 2 år og 5 måneder for unge kvinder mellem 18 og 29 år i psykisk mistrivsel uden job og uddannelse. Projektet har fokus på overvindelse af ensomhed og opbygning af personlig styrke gennem fællesskab i naturen kombineret med beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Vi søger en naturfacilitator, som har erfaring med og kompetencer inden for arbejdet med unge kvinder i mistrivsel samt inden for det fællesskabsorienterede arbejde i naturen. I projektet har vi fokus på at udvikle stærke, virksomme metoder til at få de unge kvinder i mistrivsel ind i fællesskabet og på vej til uddannelse og beskæftigelse.
Dine opgaver
Din primære opgave er over de næste knap to år at facilitere og gennemføre fire forløb á 29 uger i naturen i Aarhus Kommune. Hvert af de fire forløb har 36 mødegange á 4 timer forventeligt i hverdagstimerne (der vil være overlap mellem de forskellige forløb).
På hvert forløb deltager omkring 13-15 unge kvinder, der er i ressourceforløb eller er aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.
Forløbsindholdet vil udvikles i samarbejde med Naturfællesskaber, Jobcenter Aarhus, Cabi og Huset Reilef.
På et forløb mødes du med kvinderne i naturen, hvor I arbejder ud fra det program, der er lagt. Mødegangene i skoven består af forskellige aktiviteter. Typisk vil der blive arbejdet med en hjem-ude-hjem model for møderne i naturen, som du er med til at designe. De centrale elementer i forløbet, som du står for, er opbygning af sunde mestringsstrategier via fysiske øvelser, meditation & mindfulness, samtalebaserede øvelser, fælles madlavning og fællesspisning samt guidet fælleslæsning.
Selve forløbene vil du gennemføre primært i samarbejde med en virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune, der er med i naturen på alle mødegangene og har til opgave at skabe muligheder (job eller uddannelse) for den enkelte unge, når hun er klar dertil, samt inddrage beskæftigelses- og uddannelsesfagligt indhold.
Til hvert forløb vil du deltage i opstarts- og afslutningsmøder med den enkelte unge, og derudover vil der være månedlig supervision med Naturfællesskaber.
Der kan opstå andre opgaver løbende, der er relateret til udvikling af den naturbaserede metode.
Vi håber, at du
– har erfaring med målgruppen: Unge kvinder i alderen 18 – 29 år, som kan have sociale, fysiske og psykiske udfordringer som misbrug, psykiatriske diagnoser samt øvrige helbredsudfordringer
– har erfaring med at facilitere og bygge et længerevarende forløb op, der skaber gradvis progression – altid tilpasset den aktuelle gruppe
– har erfaring med at arbejde med det narrative
– kan skabe relationer og tillid til en udsat målgruppe
– har en relevant uddannelse/baggrund som fx (ikke i prioriteret rækkefølge og ej udtømmende): naturterapeut, coach, terapeut, gruppeterapeut/fællesskaber, friluftsvejleder, pædagog/socialpædagog, psykomotoriker
– har frilufts-færdigheder, herunder at kunne lave mad over bål, som er en fast del af mødegangene
– formår at inddrage fysiske øvelser tilpasset målgruppen
– har kendskab til uddannelses- og beskæftigelsesområdet
– har kendskab til eller lyst til at lære at arbejde med guidet fælleslæsning, som er en metode fra Læseforeningen og er udviklet til at dele skønlitterære læseoplevelser
– har erfaring med at undervise i meditation & mindfulness
Vi tilbyder
– et meningsfuldt arbejde med en udsat målgruppe
– på sigt kan der opstå mulighed for øvrige opgaver
Om Naturfællesskaber
Naturfællesskaber er en virksomhed med hjemsted på Midtsjælland, der laver forløb i naturen for forskellige målgrupper – heriblandt borgere i udsatte positioner i samarbejde med danske jobcentre med det formål at styrke og motivere borgerne til at komme tættere på job eller uddannelse. Læs mere om os her: www.naturfaellesskaber.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset og løber fra 1. oktober 2023 (dog også muligt fra 1. november 2023) til 1. september 2025.
Projektet igennem vil den gennemsnitlige arbejdsuge være på 12 timer (varierer fra uge til uge og afhænger af opstart) i dagtimerne.
I løbet af projektperioden kan den i perioder ligge på omkring 20 timer.
Din arbejdsuge er med andre ord bundet op på de aktuelle forløb samt evt. møder og aktiviteter i projektet, hvorfor der må forventes en vis fleksibilitet.
Løn efter kvalifikationer.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Bo Johannes Thiesen fra Naturfællesskaber på tlf.nr 2868 2601 eller bo@naturfaellesskaber.dk.
Ansøgning
Der holdes løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest søndag d. 24. september kl 12.00 til Bo Johannes Thiesen på bo@naturfaellesskaber.dk.
I ansøgningen skal du forholde dig til, hvordan du kan arbejde med denne målgruppe i fællesskaber i naturen med henblik på at støtte og motivere dem til at komme i job eller uddannelse.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Naturfællesskaber ApS, Skjoldenæsvej, 4174 Jystrup Midtsj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899787