Nyheden er fra ASA fodbold
Ved afslutningen af forårssæsonen har træner for 3. herrer Michael Husum
bedt sig fritaget for opgaven af arbejdsmæssige årsager, da han ikke kan få
tingene til at nå sammen både som træner og spiller.
Det har ført til forskellige overvejelser vedr. posten som træner for 3. herrerne i efteråret 2019. Efter at vores fungerende seniorudvalgsformand Nina og jeg har vendt vore tanker med de øvrige herretrænere, har vi alle været enige om, at det vil være en god løsning at bede Lars Holm, træner for 4. herrer om at påtage sig opgaven i lyset af et godt stykke arbejde i herreafdelingen de seneste par år.
Lars har efter kort betænkningstid accepteret opfordringen og vil arbejde på i efteråret at få organiseret en god dagligdag for 3. og 4. holdet, hvor han får det samlede ansvar for de to hold. Vi vil efter ferien begynde sonderingen efter en assistenttræner, der kan hjælpe til med at løse opgaven.
God sommer til jer alle i ASA-Fodbold.
Niels Jørgen