Pædagog til Specialafdelingen, Klubben Peter Fabers Vej, UngiAarhus ØST

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer i en specialafdeling, der er integreret i fritids- ungdomsklubben, Klubberne Peter Fabers vej, Møllevangen. Specialafdelingen rummer i øjeblikket 40 unge med diagnoser såsom ADHD og/ eller ASF og/eller sociale udfordringer i alderen 10-21 år. 

Klubberne Peter Fabers Vej er en del af Fritidscenter Samsøgade-Møllevang-Frydenlund under UngiAarhus og består af fire matrikler i henholdsvis Møllevangen, Frydenlund og Midtbyen. Vi er pt. 8 faste pædagoger i huset og en afdelingsleder. Vi har også løbende studerende og virksomhedspraktikanter tilknyttet. 

Huset på Peter Fabers Vej rummer en fritidsklub (10-14 år) en ungdomsklub (14-18 år) og en specialafdeling (10-21 år) som er fuldt integreret med resten af huset. Dog er der mere struktur i specialafdelingen og der er særligt tilrettelagte aktiviteter, som kun gælder de medlemmer, der er indskrevet i specialafdelingen. Klubben er et fristed, hvor de unge kommer efter skole for at være sammen med kammerater og voksne, der brænder for at lave noget sammen med unge. 

Du vil skulle samarbejde på tværs af afdelinger og klubber, særligt i blandt de to matrikler i Møllevangen-Frydenlund, men du har din primære daglige funktion i specialafdelingen, som pt. rummer 4 faste medarbejdere, studerende og en afdelingsleder. 

I afdelingen arbejder vi primært specialpædagogisk med personlig og social udvikling samt konflikthåndtering. Vi arbejder både gruppeorienteret og ud fra individuelle handleplaner, som skal tages hensyn til og udføres i praksis. Vores uge er meget struktureret og velforberedt og det skal du befinde dig godt med.

Dine arbejdstider vil fortrinsvis ligge fordelt på eftermiddage til kl. 18.00 og to aftener om ugen til kl. 21. Herudover vil du have flere timers forberedelsestid hver uge, hvor opgaverne spænder mellem administrativt arbejde, møder, notater og samarbejde med andre institutioner herunder et tæt skolesamarbejde og PPR. 

Hvad vi kan tilbyde: 

  • Et team af dygtige folk som brænder for deres arbejde samt 40 dejlige unge mennesker med masser af personlighed. 
  • Du har masser af indflydelse på dit eget arbejde – forstået på den måde at vi altid er lydhøre overfor gode ideer og nye tiltag, og du kan sætte dit eget præg på dit arbejde.
  • Et team, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig godt i gang.
  • Et fælles hus fyldt med latter, smil og højt til loftet.
  • En afdeling der gerne vil stræbe efter at udvikle sig i fællesskab. 
  • At du kan udvikle dig fagligt, og du bliver stærk i forskellige pædagogiske nøglebegreber.

Din profil:

Personlige egenskaber.

  • Du skal synes det er interessant at arbejde med unge mennesker, der befinder sig i teenageårene. 
  • Du er rummelig og tålmodig.
  • Du skal være i stand til at se muligheder i stedet for begrænsninger – nogle gange går dagen bare ikke som du havde forestillet dig det – det er en uforudsigelig hverdag vi har med at gøre pga. vores medlemmers forskellige personligheder og udfordringer.
  • Du skal være vedholdende – også når det er ”op ad bakke” – alt skal følges til døren – både aktiviteter, samarbejde og konflikter.
  • Du skal have øje for kollegial opbakning – vi hjælper, støtter, sparrer med og superviserer hinanden.
    Det er en fordel, at du er omstillingsparat – vi forandrer og udvikler os hele tiden – nogle gange internt og nogle gange fra ekstern side.
  • Du skal tage teten, arbejde selvstændigt, få øje på opgaverne, men samtidigt være en del af teamet.
  • Godt humør og energi er personlige kvaliteter vi sætter pris på.
  • Du skal have styr på dine/vores aftaler, være struktureret og være god til at have overblik og følge tingene til dørs. 

Faglige egenskaber.

  • Du skal gøre det til et fagligt redskab at italesætte det positive og de små fremskridt du observerer – både i plenum til andre og til det enkelte barn/ung – positiv italesættelse er en vigtig del af vores pædagogik.
  • Du må meget gerne have lyst til at få en større forståelse og teoretisk viden om, hvilke hindringer og udfordringer en eller flere diagnoser kan give et barn/en ung i forhold til dagligdagen. 
  • At du kan bevare roen og holde hovedet koldt i pressede situationer og kan arbejde konfliktnedtrappende. 
  • Du skal have lyst til at blive god til forældresamarbejdet, som er en af de vigtigste faktorer i forhold til at kunne flytte de unge.
  • Du skal have lyst til faglig fælles udvikling. Vi arbejder blandt andet med - positiv italesættelse, vedholdenhed, selvværd/selvtillid, social træning, anerkendelse og ”vi gør ikke noget uden at vide, hvorfor vi gør det”.
  • Er god til at kommunikere – både i tale og på skrift og evt. kan påtage dig administrative/skriftlige opgaver.
  • Kan sætte rammer og være tydelig overfor medlemmerne.

Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog på fuld tid, 37 timer/uge. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL. 

Hvis du vil vide mere:

Du kan læse mere om os på www.ungiaarhus.dk

Du må også meget gerne kontakte Afdelingsleder Klubben Peter Fabers Vej

Ane Toft Bro, tlf.: 21166094 eller mail: atb@aarhus.dk 

Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 27. juni 2023

Vi forventer, at samtaler finder sted: Fredag den 30. juni i tidsrummet kl. 10 – 15

Alle ansøgninger behandles fortroligt. I henhold til Aarhus Kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattest inden en ansættelse.

Ansøgere, der har været indkaldt til samtale, kontaktes personligt umiddelbart efter ansøgningsfristen. Til de øvrige udsendes skriftlige afslag efterfølgende på mail. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (20. år) år for unge med særlige behov).
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Peter Fabers Vej 35, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagog-til-specialafdelingen-klubben-peter-fabers-vej-ungiaarhus-ost/joqeao/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853003

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet