Pen15 Reunited henter deres tredje sejr på stribe: “Dette var en af de sjovere kampe at spille”

Pen15 Reunited (3) - Herrer Serie 5 (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Pen15 Reuniteds Serie 5-herrer lagde en målrettet indsats for dagen ved fredagens opgør mod Hasle B, da mandskabet besøgte banerne ved Ellehøjskolen.

Det lykkes for holdleder Lucas Christoffersen og co. at hente sejren med hjem til Pen15 Reunited. Christoffersen knytter følgende ord til 1-3-resultatet:

“Det var en spændende kamp, hvor Hasle spillede meget bedre fodbold en forventet. Det blev en kamp med mange dueller og hårde nærkampe.”

“Vi bringer os hurtigt foran, men hjemmeholdet får hurtigt reduceret. Det er første mål i vores net, så det var spændende at se hvordan spillerne tacklede det. Der var god tænding hos begge hold, men vi formåede at lukke kampen i de 80’ minut.”

“Det er vores tredje kamp sammen, da vi er et nyopstartet hold, men vores samspil fungerede godt, da vi havde mange gode boldspillere med. Vi stillede op i en klassisk 4-3-3 og ville angribe hjemmeholdets bagrum med flotboldspil igennem kæderne.”

Efter kampen fortæller Christoffersen at kampens spiller blev Frederik Allan Hulgaard Christensen, men han måtte også fremhæve andre spillere:

“Kampens spiller blev Frederik Allan Hulgaard Christensen, da han spillede 85 minutter på midten og var en stor spiller i de mange dueller. Han kunne høres og mærkes over hele banen, samt sparker bolden knaldhårdt i nettaget på en retur efter hjørnespark til 1-2, og dermed vender kampen til vores favør. En rigtig kriger på midten.”

“Herudover skal Tobias Lysgaard og Morten Mortensen nævnes, som spillere med indflydelse i kampen. Begge drenge spillede 90’ og vandt deres dueller samt minimal mængde af fejl.”

Pen15 Reunited-spiller, Christian Thorup, giver også sin reaktion på sejren:

“Dette var en af de sjovere kampe at spille, da Hasle kunne spille op til dans i det meste af kampen. Vi skulle dog have lukket kampen i første halvleg, hvis vores offensive spillere havde den sidste kynisme. Vi arbejder videre med dette til næste kamp. Vi er dog glade for at være nærmest sikret oprykningsspil til Serie 4 efter ombrydning.”

Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra Pen15 Reunited (3) hiver de tre point med hjem og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder Aarhus Fremad onsdag den 30. august. Der er kampstart på Skovvangsskolen klokken 18:00.

Kampens resultat: 1-3 til Pen15 Reunited (3)
Række: Herrer Serie 5

Mål
20'0-1Simon Jensen
35'1-1
80'1-2Frederik Allan Hulgaard Christensen
85'1-3Mathias Simonsen

Billeder fra kampen


Pen15 Reunited (3) - Herrer Serie 5 (Foto: Privat)

Kilde: Holdleder Lucas Christoffersen, Pen15 Reunited (3) - Herrer Serie 5