BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at anvende dine metodiske og teoretiske færdigheder til at skabe værdifulde indsigter? Ønsker du at blive en del af et engageret team, hvor vi skaber resultater i fællesskab? Så er et praktikophold hos Silverlining Research oplagt for dig.
Som praktikant hos Silverlining Research bliver du del af en nyere, men veletableret analysevirksomhed. Du vil arbejde med et bredt spektrum af projekter herunder evalueringer, markedsanalyser, forretningsudvikling, business intelligence og omfattende tracking-studier for en varieret kundebase indenfor både det offentlige, det private, luftfart, turisme, attraktioner og meget mere
Vi leder nu efter 2 nysgerrige praktikanter til forårssemestret 2024 til vores team i Aarhus. Praktikforløbet er som udgangspunkt fuldtid fra 1. februar til 30. juni, men er fleksibelt og aftales individuelt, således det tager højde for forskellige studieordninger.
Ønsker til dine personlige og faglige kompetencer
Du vil blive involveret i alle dele af vores projekter. Opgaverne inkluderer flere af følgende elementer, men tilpasses dine præferencer og kompetencer, så vi sikrer, at praktikforløbet bliver udbytterigt for dig:
- Gennemførelse af desk research og kvalitative interviews.
- Udvikling af spørgeskemaer og interviewguides.
- Kvalitetssikring og analyse af kvantitative og kvalitative data.
- Rapportering i PowerPoint, Word og Business Intelligence systemer.
- Deltagelse i tilbudsskrivning, udvikling af projektdesigns, kundemøder og præsentationer.
Du er formentligt i gang med kandidaten på en samfundsfaglig uddannelse og kan sige ja til flere af de følgende kvalifikationer og kompetencer, men ikke nødvendigvis alle:
- Kan håndtere datasæt og har erfaring med statistisk analysesoftware (f.eks. SPSS, Stata, R eller SAS).
- Teoretisk erfaring med gængse metoder til kvantitativ analyse (frekvenser, krydstabeller) og databehandling.
- Eventuelt erfaring med kvalitative tilgange inkl. dybdeinterviews, fokusgrupper og lignende.
- Ønsker at være del af et team, der leverer høj kvalitet i alle aspekter af projektløsningen.
- Analytisk, løsningsorienteret og en støttende kollega.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten, og vi hjælper dig naturligvis godt på vej.
Hvad vi tilbyder
Du bliver en del af et mindre firma med høje vækstrater, store ambitioner og et stærkt fællesskab. Du bliver et vigtigt aktiv for teamet og vil være en indflydelsesrig del af at levere stærke løsninger og indsigter til vores kunder. I samarbejde med dygtige kolleger kommer du til at arbejde med mange interessante projekter og kunder i såvel indland som udland.
Vi har et uformelt miljø med højt til loftet og tilbyder en høj grad af fleksibilitet og selvtilrettelæggelse. Du vil have din daglige gang på vores kontor i Navitas. Her har vi god kaffe, kantine samt en af de bedste udsigter over havet, havnen og byen, ligesom vi jævnligt holder sociale arrangementer både i og udenfor huset.
Praktikken er lønnet. Efter endt praktikperiode, er der gode muligheder for videre ansættelse som studentermedhjælper.
Vores team
For os er analysearbejde en udpræget holdsport. Derfor ansætter vi ikke bare de dygtigste talknusere og analysespecialister. For os er faglig dygtighed ‘Necessary - but not sufficient’.
Vi ansætter altid hele mennesker, som både kan leve sig ind i kundernes virkelighed og bidrage til at skabe en god kultur på kontoret og i virksomheden generelt.
Vi prioriterer loyalitet og lange relationer over alt andet. Både med vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
Ansøg nu
Send din ansøgning, CV og karakterudskrifter til Nanna Andersen på na@silverliningresearch.com. Du kan også kontakte Nanna for mere information i tilfælde af spørgsmål, enten på ovenstående e-mail eller telefon 42407077. Du kan desuden læse mere om os på vores hjemmeside www.silverliningresearch.com.
Vi kalder ind til samtaler løbende og lukker ansættelsesrunden, når vi har fundet de rette kandidater. Vi glæder os meget til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silverlining Research ApS, Inge Lehmanns Gade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097627