Projektleder til Energispring Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for netværket Energispring Aarhus og nå nye højder inden for energieffektivitet? Har du flair for at kommunikere strategi og teknik? Så har vi en spændende stilling til dig.  

Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger indenfor energi, varme og genbrug med en ambition om at skabe gevinster for klimaet, vores kunder og bysamfund. Fremtidens fjernvarme stiller krav om effektiv drift af kundernes installationer. Det kræver udvikling og implementering af nye løsninger og services.

Du bliver en del af vores team Teknisk Kundeservice, der har ansvar for teknisk rådgivning af fjernvarmens kunder som bidrag til optimal drift af vores distributionsnet. Vi er fem dygtige medarbejdere, der har stærke kompetencer og erfaring indenfor faget og branchen. Du får en selvstændig og udadvendt rolle, hvor du arbejder tæt sammen med vores store kunder i netværket, som fx ejendomschefer, teknikere og direktører.


Dine opgaver og succeskriterier

Din primære opgave er at sikre en effektiv drift af netværket Energispring Aarhus, at videreudvikle konceptet i henhold til strategien for området samt overføre og bruge erfaringer fra netværket i andre typer kundesamarbejder i forretningen.

Derudover vil du deltage i diverse projekter i KundeserviceVarme og Kredsløb, som hænger naturligt sammen med strategier for området og som sikrer, at kunderne har effektive varmeanlæg.

Mere specifikt vil din arbejdsopgaver være:

  • Redefinere rammen for Energispring Aarhus, så den passer ind i Kredsløbs strategi.
  • Netværksarbejde, drift og facilitering, så de eksisterende kunder får glæde af netværket.
  • Konsolidere erfaringerne fra energispringspartnerne og omsætte dem til løsninger for Kredsløbs øvrige storkunder. 
  • Implementere løsninger afledt af Energispring Aarhus, så de effektivt kan driftes i en serviceorganisation.
  • Deltage i interne og tværgående projekter og udviklingsopgaver samt strategiarbejde med forskellige afdelinger.

Din ideelle profil
Du trives med at kommunikere professionelt på flere niveauer og brænder for netværksarbejdet. Du er særligt god til at lytte til kunders behov og få det omsat til konkrete opgaver.

For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:

  • Du har en baggrund som ingeniør eller tekniker med relevant efteruddannelse – gerne indenfor projektledelse.
  • Du er en stærk kommunikator, der evner at se løsninger og sælge dem internt.
  • Erfaring som projektleder og arbejdet med netværk.
  • Måske du har kendskab til forsyningsbranchen.

 
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det, du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.

Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger indenfor cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.


Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 5. juni 2023. Vi behandler ansøgninger løbende.

Du er velkommen til at kontakte teamleder for rådgivning Katrine Michelsen på 2159 7252, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest den 1. august eller 1. september 2023.

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kredsløb, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://kredslob.career.emply.com/ad/projektleder-til-energispring-aarhus/z9fswi/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836672

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet