Projektsygeplejerske til Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med hjertepatienter, og har forskningserfaring, så er denne stilling med start d. 1. oktober 2023 som projektsygeplejerske måske noget for dig.

Der er tale om en 2 års ansættelse på Hjertesygdomme som projektsygeplejerske. Herefter forventes ansættelse i forskningsstilling på Aarhus Universitet.

Som projektsygeplejerske vil du skulle varetage nyt videnskabeligt projekt, som skal belyse, om patienter med nydiagnosticeret iskæmisk hjertesygdom i kort rehabiliteringsforløb bliver bedre motiveret for præventiv behandling og kontrol af risikofaktorer, hvis de ser billederne ved hjerte-CT af deres kransåreforkalkning. Du vil blive oplært i tolkning af hjerte-CT billeder. 

Der er tale om et multicenter projekt. Opfølgning vil ske i et tæt samarbejde med projektpersonale ved fire hospitaler i Region Midt og Region Syd.

Det forventes, at projektsygeplejersken deltager i udfærdigelse af ansøgninger med henblik på slutfinansiering af projektet. 

Projektsygeplejersken har et tæt samarbejde med den øvrige forskningsgruppe ved hjerte-CT og rehabilitering samt med de eksterne samarbejdspartnere. Projektet er delfinansieret af Novo Nordisk Fonden. 

Projektsygeplejersken arbejder selvstændigt med patientundersøgelser og håndtering af data/eCRF. Det forventes ikke, at ansøger har erfaring med hjerte-CT, men har erfaring med forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom, og forskning med egne videnskabelige publikationer og gerne i besiddelse af PhD grad.

Som led i ansættelsen vil man også blive tilknyttet et sengeafsnit på Hjertesygdomme med en weekendvagtfunktion hver 4. weekend, så man kan vedligeholde sine kliniske kompetencer.

Hjertesygdomme er en universitetsafdeling i konstant udvikling til gavn for patienter og medarbejdere. Afdelingen varetager undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering inden for alle områder af det hjertemedicinske speciale - både hos børn, unge og voksne.

Stillingen er fondslønnet og på 37 timer ugentligt.

Vi søger en projektsygeplejerske, hvor det er et krav, at ansøger

  • kan dokumentere mindst 2 års erfaring fra klinisk arbejde 
  • har forskningserfaring (med minimum 1 publikation som 1. forfatter i internationalt videnskabeligt tidsskrift).

Vi søger en projektsygeplejerske, som

  • er god til at skabe overblik og har erfaring med at arbejde med logistiske udfordringer
  • er god til at løse flere opgaver sideløbende
  • har gode engelskkundskaber
  • er fortrolig med IT på brugerniveau
  • er selvstændig, fleksibel og kan samarbejde tværfagligt
  • har gå-på-mod og lyst til nye udfordringer
  • besidder godt overblik, er fleksibel, kan arbejde struktureret og kan følge opgaver til dørs.

Dine opgaver vil være

  • Bidrage i igangværende studier
  • Koordinere projektaktiviteter mellem de deltagende hospitaler
  • Indsamling og rapportering af AUH data i diverse elektroniske systemer og rapportering af hændelser
  • Varetagelse af AUH projektdeltagernes sikkerhed, håndtering af follow-up besøg for projektdeltagere
  • Medansvarlig for at enhedens projektrelaterede kliniske undersøgelser gennemføres efter gældende etiske og kvalitetsmæssige retningslinjer

Vi tilbyder

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med funktioner, der fortsat udvikles
  • Oplæring, vejledning og tæt samarbejde i en dynamisk tværfaglig forskningsgruppe
  • Et arbejde med mange berøringsflader i og uden for afdelingen
  • Arbejde med hovedvægt på gennemførelse af kliniske forskning
  • Tovholderfunktioner samt koordinerende og administrative opgaver
  • En stilling med fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse

Interesserede ansøgere kan søge nærmere oplysninger på afdelingens hjemmeside og kan ved spørgsmål kontakte professor, overlæge Bjarne Linde Nørgaard på bjarnoe@rm.dk eller 4013 6570.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen. 

Ansøgningsfrist d. 19. juli 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 30, 2023.


 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/projektsygeplejerske-til-hjertesygdomme-aarhus-universitetshospital/g1ugxv/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858804

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet