BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du levere, montere og servicere udstyr til den gastronomiske industri i Jylland? Er du klar på nye udfordringer, hvor du bruger dit servicegen og faglige kunnen hver dag? Og vil du have en selvstændig hverdag med en stor portion medbestemmelse?
Hvis dit svar er ja, så er et job som servicetekniker hos Inter-Gastro A/S måske noget for dig. For Inter-Gastro er service ikke blot en ydelse – det er en holdning. En holdning, som du udlever hver eneste dag, når du sørger for, at deres kunder i restaurationsbranchen fortsat kan servere flot softice, saftige burgere og varme drikke til den danske befolkning.
Bliv en del af en succesfuld virksomhed
Inter-Gastro A/S sælger, leverer og servicerer udstyr som fx softice-, milkshake-, is-, friture-, kaffe- og espressomaskiner samt grill til både caféer, barer, hoteller, fastfoodforretninger, restauranter og supermarkeder.Deres produkter regnes for de førende på markedet, og de har et godt omdømme hos kunder og leverandører. Der er i alt 40 medarbejdere, og du indgår i et team af i alt 25 serviceteknikere.
Løs alsidige service- og reparationsopgaver – med omhu
Du kører ud hjemmefra og bruger størstedelen af din tid hos dine kunder, som bl.a. tæller Salling Group, Restaurant Bone’s og McDonald’s. I gennemsnit er du på 3-4 servicebesøg om dagen.Du hjælper især med at holde deres softice- og milkshakemaskiner samt grilludstyr, friture og bøfstegere kørende. I starten kommer du selvfølgelig med ud på sambesøg med en kollega, så du kommer godt ind i sagerne.Herefter får du selvstændigt ansvar for, at:
- udføre serviceeftersyn
- opstarte udstyr og maskiner
- lave vedligehold og reparation
- udføre reparationer på værkstedet.
Efter 4-6 måneder indgår du desuden i deres vagtordning hver 4. uge, men kun til kl. 19.00 på hverdage og til kl. 18.00 i weekender. I sommerperioden vil der forekomme overarbejde, som du naturligvis får kompensation for. Inter-Gastro går nemlig gerne langt for dig, hvis du gør det samme for dem.
Egen servicebil og backup fra dine kolleger
Din dag starter, så du er ude hos dagens første kunde i god tid. Her er det din imødekommende attitude – og dit gode servicearbejde – som sikrer, at kunderne fastholdes. Og så er du løbende i kontakt med dine kolleger på servicekontoret, som også er dem, der fordeler opgaverne, ligesom du altid kan kontakte dine øvrige kolleger, hvis du har en udfordring.Herudover stilles der en servicebil med det bedste værktøj samt telefon, computer og tablet til rådighed.
Din profil…
- Du er lærenem, har service i blodet og en god ordenssans.
- Du har en mekanisk baggrund, måske som elektriker, automatikmekaniker/fagtekniker, smed, automekaniker eller maskinmekaniker, og du og lyst til at arbejde med at reparere maskiner/udskifte dele.
- Du sætter en ære i at give kunderne den bedste serviceoplevelse – hver gang.
- Du sørger for at holde din servicebil pæn, ren og organiseret.
- Du har flair for IT, dvs. du er vant til at bruge PC som fejlfindingsværktøj.
- Du taler og skriver dansk samt engelsk på basisniveau.
- Du er bosat i Århus-området.
Har du lyst til at blive Inter-Gastros ansigt udadtil?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Thomas Rastad på tlf.: 43 31 00 71.
Klik på linket. Indtast via linket dine oplysninger og upload dit CV. Er du allerede registreret i vores database, skal du blot logge ind og tilføje jobkoden 13907 for at søge jobbet. http://www.scanpeople.axp.dk/index.php?axp_act=adetails&version=1&axp_recruitment_references[]=13907
Vi frem til at høre fra dig!
OM INTER-GASTRO
Vi er en familieejet virksomhed, og allerede i 1966 startede vi med at indrette kantiner og sælge udstyr til fastfoodindustrien i hele Danmark. Siden da har vi udvidet vores sortiment betragteligt – nu både sælger og servicerer vi kvalitetsudstyr til kaffebarer, ishuse, restauranter, hoteller, supermarkeder, kiosker og dagligvarebutikker. Vores leverandører er de førende på markedet i både USA og Europa.I mere end 40 år har Inter-Gastro A/S været leverandør af og lavet service på maskiner og udstyr til barer, caféer, cafeterier, fastfoodforretninger, hoteller, iscaféer, kaffebarer, restauranter og supermarkeder.Inter-Gastros produkter regnes for de førende på markedet, og de har et godt omdømme hos deres kunder og leverandører. Der er i alt ca. 40 medarbejdere, som står klar til at byde dig velkommen på holdet.Læs mere på www.inter-gastro.dk.
OM SCANPEOPLE
Hos ScanPeople vil vi medvirke til bæredygtig udvikling, vækst og resultater gennem vores arbejde med mennesker. Vi assisterer virksomheder i Danmark og Norden med tilpassede løsninger inden for rekruttering, vikarassistance, search, interim management og outplacement. Vores kunder er vores samarbejdspartnere og kandidater og vikarer er vores ambassadører. Du finder mere info på www.scanpeople.dk
Følg ScanPeople ApS: https://www.linkedin.com/company/scanpeople-aps, https://www.facebook.com/scanpeople, https://www.instagram.com/scanpeople/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SCANPEOPLE ApS, Roskildevej, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.scanpeople.axp.dk/index.php?axp_act=adetails&version=1&axp_recruitment_references[]=13907
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833077